For første gang i meget lang tid sad jeg glad i min bil på vej hjem fra arbejde idag. Jeg kan ikke huske hvornår det sidst skete en fredag. Det er tankevækkende synes jeg.
Der har været sager der har fyldt, der har været tanker der blev tænkt, og jeg ved ikke hvad der endelig har bidraget til, men inde i mit hovede virker det somom bøtten er vendt. Jeg tror det er det sidste indlæg der gjorde udslaget - jeg var dæleme i tvivl om jeg skulle trykke på udgiv - på en eller anden måde er det et af de få indlæg hvor jeg virkelig var i tvivl.
For mig er bloggen min ventil, for ting jeg gerne vil huske, for tanker, som fylder og for minder jeg gerne vil dele. Både det positive overskud og det negative underskud skal der være plads til herinde... Det er jo en del af den jeg er - og det er min lille plads i Blogville. Jeg har ikke fortalt nogen (undtagen manden) om bloggen. Jeg ved ikke hvem eller om venner, bekendte eller familie læser med. Manden gør, af og til - kommenterer lidt når jeg skriver, og læser enkelte udvalgte indlæg - ingen kladder, for jeg ved han stoler på mig, at jeg ikke udleverer vores privatliv... For jeg deler langt fra alt herinde. Der er et filter, som Maude så fint skrev om for nogle dage siden... Og det filter ville helt bestemt blive et andet, hvis jeg kendte til andre mere (for mig bekendte) med-læsere... Jeg aner det ikke. Og det er jeg glad for.
Jeg har et par gange været virkelig tæt på at fortælle om bloggen til gode nære kollegaer (har også nævnt det for én af dem, uden at nævne adressen) - men har holdt igen og besluttet mig for ikke at gøre det. Og nu har jeg haft den i 4½ år, og tænker det bliver mere og mere mærkeligt at fortælle om den. (bloggen that is). Så den bliver indtil videre mit eget sted. Man kan sikkert godt finde frem til hvem jeg er - hvor jeg arbejder - hvad jeg laver - hvor vi bor - ud fra de historier der efterhånden ligger herude.
Men min viden om at "ingen jeg ved noget om/eller kender" læser med her - gjorde det lidt lettere at trykke på udgiv på det sidste indlæg. Tak for jeres søde kommentarer - det har givet yderligere stof til eftertanke - især på de indlæg der har handlet om underskud, irritationer og den slags. Den bøtte ser lige pt ud til at vende til de lidt lysere sider igen. Det føles dæleme godt - og med den følelse kan jeg godt holde weekend.
God weekend derude :) Tak fordi I læser med :)
Kære dig, jeg kan SÅ godt følge dig! Jeg har selv blogget i 2 år og det er kun min mand og mine drenge der kender til bloggen. Så sent som sidste weekend, fortalte jeg to af mine bedste veninder om bloggen. Jeg har længe gået med den følelse, at det bliver mere og mere underligt, at holde bloggen hemmelig. Den er en så stor og vigtig del af mig, og det føles helt mærkeligt, at dem der er tætteste på mig, ikke kender til den. Jeg fik al den ros og opbakning jeg overhoved kunnet håbe på, men jeg kan godt mærke, jeg liiiige skal over den med at måske læser de med. Selv om det ikke er mange der kender mig så godt som mine veninder, føler jeg at 'I' føler mig på en anden måde. Måske åbner jeg op endnu mere for jer end jeg gør for dem... Jeg har også læst dit indlæg om pyt, og også der kan jeg genkende mig. Øver virkelig meget på den kunst, og håber da, at øvelse giver mester. På et tidspunkt. Rigtig god weekend til dig, det lyder i hvert fald til, den startede på den helt rigtige måde. Knus
SvarSletKære Malin, hvor er det dejligt det landede sådan for dig. Jeg kan mærke, især efter Maudes indlæg at jeg har det bedst med at beholde bloggen som del af blogville, uden at jeg ved helt præcis hvem eller om mine venner/familie ell. bekendte læser med.
SletPyt er en god ven, og jeg øver fortsat på at sige det mere og højere! Kh. S.
Sikke et dejligt indlæg (og tak for dine søde ord om mig!) ❤️ - det er sgu' en mærkelig balancegang, det her bloggeri, og jeg synes det er virkelig godt, at du ikke har fortalt nogen om bloggen - det giver altså en helt anden frihed, tør jeg godt skrive under på! Og helt apropos det dersens filter - som ikke desto mindre altid vil være der i en eller anden afskygning, tror jeg, så sidder jeg og brygger på et indlæg, som måske - måske ikke, kommer i morgen, og som jeg godt nok er meget i tvivl om. Jeg tror nerverne med at trykke 'udgiv' er en del af pakken. Og vi elsker jo den pakke! ❤️
SvarSletIgen: Super-dejligt indlæg!
Tak søde Maude! Jeg kommer heller ikke til at fortælle om bloggis til nogen sådan lige foreløbig.
SletDer er jo altid en balancegang - jeg så godt dit indlæg, læser det når der er mere ro på end en mandag morgen :)
Tak igen for ros'en - og rigtig god mandag til dig! kh.S.