lørdag den 18. februar 2017

Lidt om hvad ferien har lært mig...

Så synger ferien næsten på allersidste vers. Det har været nogle virkelig dejlige dage som jeg har brugt først nede i det Sønderjyske, så hjemme hos manden - naturligvis med tre af mine fire yndlingsmennesker.

Ferien har sat min fuldstændig vandvittige travlhed meget i perspektiv. Jeg synes først nu her på feriens aller-sidste dage at jeg kan mærke hvor ophængt jeg egentlig har været. Kroppen kvitterer med uro, rastløshed og den slags, som jeg jo udemærket godt ved skyldes de her mange måneder med meget at se til. Jeg har derfor beordret mig selv en masse strikketid her i ferien, men også fremadrettet, således har jeg i ferien strikket et par sokker til Tiller og strikket det meste af kroppen af min skønne løvfaldskardigan som jeg har haft på pindene et stykke tid.  Læsetid er også god tid, for det betyder stængerne op, puder i ryggen i sofaen. Også opladning og balsam for en fortravlet sjæl.

Uroen, og rastløsheden er samtidig også et tydeligt tegn til mig for at forsætte med at dyrke selvomsorg på højere plan end hvad jeg har gjort i de sidste månder. Det betyder prioritering af hjemmearbejdsdage, prioritering af løb i skoven, eller svømning fra morgenstunden før arbejdet starter (ofte det løb jeg starter med når jeg møder i skoven), prioritering af pauser i løbet af dagen. Det var mig-tingene jeg ved jeg skal prioritere i de næste mange mange uger. Det er noget jeg ved lader op, og der er rigelig at lade op, kan jeg vidst rolig sige.

Men samtidig vil jeg også prioritere at hente børnene rigtig tidlig en af dagene - som lige til ringetid for Storemusens vedkommende. Det er ikke noget jeg skal gøre alt for meget, for alle tre nyder også sene eftermiddage i hhv. børner og sfo, så derfor er fx torsdag altid en sen dag for der er hal-fræs, som Storemusen gerne vil være med til - helt til kl. 16...

Samtidig siger min arbejdskalender også aftenmøder de næste tre-fire uger... Derfor ved jeg at jeg kommer til at have lange dage her de næste uger, hvor jeg har aftalt med chefen, at de overarbejdstimer kan jeg disponere frit over - forstået på den måde - at jeg fx kan holde hele dagen fri, hvis jeg ved jeg har aftensmøder og transporttid der giver mig en del plus på fleksen, hvis jeg ikke holdt fri. De dage vil jeg bruge hjemme, møde sent, gå en tur, strikke eller gøre noget helt tredje - men uanset hvad, er det tid, jeg skal bruge til at pleje mig selv.

Lige den indstilling er jeg virkelig glad for jeg kan mønstre - jeg giver stressens klamme hånd skylden (nogen skal jo ha skylden ;) - for den/det har lært mig mine krops grænser på den hårde måde - men den har også lært mig hvor vigtigt det er at prioritere mig, og sige pyt - og gøre de ting jeg vælger at gøre helhjertet - for det nytter ikke noget at tænke "ej jeg burde også hente børnene tidligt" når jeg egentlig har besluttet at løbe, eller noget andet - inden jeg henter børnene.

Over and out herfra - nu vil jeg lige strikke :)

8 kommentarer:

  1. Fantastisk indstilling:) Du er sej og sikke rart du kan gøre det og din chef er så cool:o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Mette. Det er klart fordi jeg ved havd konsekvensen er når man ikke lytter til kroppen. S t r e S S - der skal jeg aldrig lande igen. Som i never ever. Det er slet ikke sjovt.

      Derfor passer jeg på mig selv. Og det er også super chefen gør sit til at jeg kan/må gøre som vi i fællesskab har planlagt.

      Kh S.

      Slet
  2. Gode prioriteringer, S. Lyder godt!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak K's. Jeg gør mig også umage for ellers går det helt galt for mig... for der skal jeg jo ik hen igen

      Slet
  3. Lyder som om du god til at passe på dig selv, dejligt med en chef der forstår det behov.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak :) Ja jeg er også svært tilfreds med min chef :)

      Slet
  4. Jeg synes det er sejt, at du er så god til at prioritere, og at du er så aktiv! ❤️ Det ville jeg ønske jeg også kunne være!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Maude. Da jeg blev syg med stress ig sygemeldt lovede jeg mig selv at det ikke skulle ske igen. Det gør så ondt i sjælen at komme helt derud. Så det at passe på mig selv er blevet noget som jeg virkelig prioriterer. For det skal jeg :)

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...