Hverdagsglimt - tvillinger i trodsalderen

Vi har jo som bekendt to styk piger, der er godt og vel 3½ år, og eftersom vi har prøvet 'den alder' før med Storemusen (fornøjelige indlæg om raseri, positiv opmærksomhed, og udfordringer kan nævnes som eksempler). Ligesom jeg også har fortalt lidt om vores udfordringer med trunterne her.

Det gode ved at have tvillinger er jo så at 'umuligus' er en never ending story. For når den ene kegler rundt på gulvet - skriger - eller nægter det ene, andet eller tredje. Opfører den anden af twinsene sig som et lille englebarn. Og - hep hey - så kan man jo bytte 'roller' som det passer en - resultatet er: et styk Umulius barn on and off hele tiden... Ligesom det også skete i morges - hvor Tuller nægtede en del ting... (red. jeg ved virkelig ikke hvad hendes kamp drejede sig om - den gik fra at hun synes det var yderst urimeligt, at hun ikke måtte spise rosiner med jogurt til morgenmad - forældrene mente der også skal havregryn ovenpå... , at hun gerne ville have Tillers gamacher på, til at hun frøs og ikke kunne gå - så verden var bare et urimeligt sted for Tuller at være i morges. Det kan så hænge sammen med, at jeg vækkede en meget tungt sovende lille mus kl. lidt i syv...men det er jo hverdag 4 dage endnu, og så må man altså op for at nå børneren/arbejde)...

Det der gang på gang slår os, er at når den ene af de to 'små' er sur og ked over at der stilles (ifølge barnet) urimelige krav - så er den anden ovenpå, og opfører sig eksemplarisk, og viser et overskud der er en 5½ årig værdig. Ikke fordi vi på nogen måde har italesat 'nu er x sur, så må du opføre dig pænt/gøre hvad vi siger' men mere måske for at vise, jeg kan ihvertfald godt når nu søster ikke kan... Det er jo dejligt kan man sige - så har vi 'kun' et sted at skulle kæmpe, men når man så har to børn på præcis samme alder - så føles det af og til som om man 'kæmper opdragelseskampen' uafbrudt. Men - (for der er jo altid et men) - vi synes nu, at vi nærmer os enden af tunnellen - for der er færre og færre nedsmeltninger, og dem der kommer minder os blot om at vi skal huske at være taknemmelige over for at pigerne er store, og langt hen ad vejen er nogle skønne piger, der virkelig gør hvad vi siger - jf. indlægget fra igår :)

Et lettere uskarpt billede af trunterne - de stribede gamacher var et af kriserne i morges...