tirsdag den 2. december 2014

I december vil jeg...

Hov, så blev det da lige december, og weekenden gik med julehygge i børneren, pynte op til jul, montering af et styk nissedør, og besøg på et rigtig prinsesseslot. Alt sammen ret så hyggelige ting :) Og eftersom det er starten af en ny måned, og jeg har lovet mig selv at holde lidt styr på mig selv og mine syslerier kommer her listen over ting jeg skal i december:

# ændre titlen af 'projekt oplad dig selv' til 'forbliv rask' også mentalt.
# få gang i nyt strikkeprojekt - en dejlig lun trøje i petrol/grøn i alpaca uld (kan I fornemme hvor varm den blir?)
# holde fast i gode vaner, og gå tidligt i seng og fokuser lidt mere på glæderne i mit liv
# arbejde på afhandlingens artikel #3 og indsende den før jul (julegave fra afhandling til mig)
# træne mere, løbe mere for det giver overskud
# hygge med mand og børn, for det er hyggeligt og giver overskud, men også fordi det er december, og det gør godt at bruge tid sammen.
# tage til julearrangement på mandens arbejde, og tage til julefrokost på mit arbejde
# holde jul hjemme, ligesom sidste år sammen med skønne farmor.

Mine november syslerier fik jeg opfyldt/ordnet sådan da. Trøjen blev færdig, og jeg fik strikket en poncho til storemusen. Jeg arbejdede en del på afhandlingen, og fik rykket på artikel #3, der nu ligger i en form som jeg reelt godt kan bruge som den er, men som skal lige finpudses lidt for at kunne sendes ind. Jeg har stadig overspringshandlet, og er ikke helt så god til at gå de ture jeg lovede mig selv. Men punkt 1 på listen over ting at gøre i december kunne jo reelt godt indeholde en gåtur i ny og næ. Tillgengæld er jeg blevet mere te-drikker igen (skriver jeg mens jeg drikker kaffe). Det med smileriet arbejdes der stadig på - jf. punkt 3 i december listen. Men egentlig synes jeg det går fremad med den bekymringsrynke. Altså fremad på en måde at den er blevet mindre... Jeg kan så samtidig konkludere at et indlæg om dagen, overhovedet ikke holdt i november, og at jeg må erkende (ihvertfald lige nu) at mit leje på bloggen nok mere er en tre-indlæg-om-ugen-agtigt, i stedet for at skrive ét om dagen, for min udfordring er stadig, at jeg ret tit tænker, hov det må jeg lige dele på bloggen, men at tiden ikke altid lige er der i dét øjeblik tanken er der og når jeg så har tiden har glemt h v a d det var jeg ville skrive om tidligere. Hrmpf.

Så det er tankerne for nu, nu må jeg hellere få arbejdet lidt ;) god tirsdag derude!

2 kommentarer:

  1. Det lyder som nogle rigtig hyggelige ting og specielt vigtigt med fokus på eget velbefindende. Jeg arbejder selv på noget lignende, omend jeg ikke har delt så meget af det på bloggen endnu.

    Ha' en god dag :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Fokus på eget velbefindende er noget af det vigtigste og oven i hatten får man det så godt af det så det er ren win win. God onsdag til dig også!

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...