fredag den 10. februar 2017

Lidt om taknemmelighed og om at komme igennem travlhed.

Idag kl. 15.35 da jeg satte mig bag rattet på min lille bette bil var jeg fyldt med taknemmelighed og glæde.

Taknemmelig over alle de utrolig søde rare og positive evalueringer jeg har fået af mine studerende der har fulgt mit kursus i anvendt videnskabsteori og metode. Jeg kørte kurset, alene, i super stil, med rum til diskussioner - med plads til at stille 1000 spørgsmål Tak fordi du aldrig mistede tålmodigheden, også selvom vi stillede 1000 spørgsmål som en af de studerende skrev på en af evalueringslap! Med plads til grin, og fjol - men også i den grad plads til faglige diskussioner. Lige i øjet, som et kursus skal være efter min mening.

Taknemmelig over at jeg og min krop klarede de sidste mange måneders arbejdsraseri, hvor jeg har i nogle uger har arbejdet langt mere end mine 32 timer om ugen, hvor jeg har jongleret mellem møder, undervisning, forberede ny undervisning og de almindelige arbejdsting som havner på mit bord i løbet af dagen/ugen. Jeg har i al den tid været tro mod mig selv, og det jeg gerne vil med mit underviserjob, mit projektarbejde og med familien. Godtnok er børnene blevet hentet senere end jeg normalt gør (flere gange om ugen); men aldrig uden at det har været aftalt forinden.

Samtidig ved jeg også, at jeg ikke kan holde til det her (og den slags) arbejdsliv i længden. Det har været en periode, som jeg hele tiden (siden oktober, hvor jeg har været i Helsinki) vidste endte idag, nemlig den fredag hvor min vinterferie starter. Så fra uge otte, starter et mere roligt arbejdsliv. hvor jeg har aftalt med chefen, at jeg - når jeg har aftenmøder - som jeg har fem gange i løbet af de næste uger) - holder fri om formiddagen/eftermiddagen, og jeg på den måde kan holde mit overarbejde i skak (og ikke mindst - passe på mig selv). Sammenlagt har jeg godt og vel 40 timer plus på fleksen, som betaler en ekstra uges sommerferie, og som giver mig mulighed i den første uge af maj, at hente Tiller og Tuller tidligt, hvor det er deres tur til at starte i mini-SFO.

Jeg har nogle ting jeg lige skal have fixet i starten af ugen (også selvom jeg har ferie), fordi jeg ikke nåede det idag (og fordi jeg ikke heeelt gennemtænkte min sidste øvelse, jeg gav de studerende...)...

Så alt i alt, kan jeg nu lette, glad og taknemmelig kigge fremad - og holde ferie - ligesom vi plejer når det er pigerne og mig - lav så lidt som muligt på så lang tid som muligt...

Jeg er klar, og glæder mig :)

4 kommentarer:

  1. Den ferie plan lyder godt.
    Hvor er det skønt at du har fået god evaluering af dine studerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det betyder også meget den evaluering. Jeg havde allerede en fin mavefornemmelse og den blev heldigvis bekræftet, og de ting de pegede på som ikke rigtig fungerede var jeg også i høj grad enig i. Så alt i alt en god afslutning at gå på ferie på :) god søndag til dig 🙂

      Slet
  2. Rigtig god ferie 😊 Kh Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og dejlig søndag til dig ☺️

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...