Lidt om sidste børnehavedag...og første dag i mini-sfo.

I fredags havde pigerne deres sidste dag i børnehaven. Det var virkelig en skøn dag, og helt igennem deres dag.

Forældregruppen var blevet enige om at skolegruppen skulle spise fælles frokost på deres sidste dag. Det var de voksne heldigvis enige i, og bakkede op om konceptet let og lækkert (børnene skulle selv hitte på den ting de allerhelst ville tage med). Og sikke en overdådig frokost de fik :)

Eftermiddagen havde vi skoleforældre inviteret resten af børnehuset til afslutningsfest. En fest med kager, boller, frugt og sidst men ikke mindst det alle børn havde talt om de sidste mange, mange uger....:

At hoppe ud ad vinduet.

Opdelt efter stuer hoppede de en efter en ud ad vinudet, som markering for at børnehavetiden nu virkelig er slut. Fik en sidste stor krammer fra deres pædagog, en klapsalve når de var hoppet ud, en smuk rose, og en lille mappe med alle deres ting i. En virkelig dejlig og meget højtidelig markering af det at gå i børner nu er forbi.

Trunternes roser står stadig fine og minder dem om en skøn sidste dag i børneren :)

Og i går - mandag - kom dagen hvor spændingen, og alle de sommerfugle endelig kunne flyve frit igen. Mor jeg har så mange sommerfugle i maven som jeg kan tælle til...

og vi sendte to virkelig spændte trunter afsted i mini sfo. Et pakket penalhus, en lille madpakke og drikkedunk var i rygsækken og afsted det gik kl. 9 for at møde "vores nye voksne" over på skolen.

Heldigvis har børnehaven virkelig gjort sit til at den overgang fra børnehaven til skolen bliver så smidig som muligt. I marts mødtes de fire fredage i Kongeørnsprojektet for at lære deres nye voksne og alle de nye klassekammerater at kende - i rød - grøn - blå - og gul gruppe. Grupper de nu er inddelt i over på skolen. Tiller og Tuller er kommet i klasse med fire andre "velkendte" piger fra børnehaven - det giver ro i maven :) både hos børn og os voksne skal jeg hilse og sige ;)

Tre timer alene blev det til igår, før jeg hentede kl. 14. En kort dag, en god dag, og forhåbentlig mange rigtig korte dage i den her uge, jeg har ihvertfald forsøgt at indrette kalenderen efter det!

Så nu har vi tre (!!!) skolepiger - hvor vildt er det lige?!?

Lidt om den aller-sidste børnehavetid

Om en uge stopper vores to dejlige trunter i børnehaven, for at starte i mini-sfo 1.maj. Afskeden med børnehaven og den her gang også børnehavetiden er underlig.

Seks års institutionsliv der startede i 2010 med Storemusens vuggestuestart - i Valnødden - slutter nu her om en uges tid... i byen ved sundet. seks år manner. Det er lang tid. 

Tænk hvor mange dage vi har vinket farvel gennem en rude og kysset farvel og sagt ha en god dag og jeg elsker dig ❤ en sætning jeg siger hver dag og et kys jeg giver på kinden så lang tid jeg får lov før de sys det er pinligt. Storemusen får allerede "kun" en krammer og et ha en god dag. Verdens vigtigste sætning blir nu sagt steder hvor veninderne ikke lytter. Alt andet er lidt piiiinligt. 

Sidste gang vi sagde farvel til en børnehave var efter fire gode år i den idylleriske forstad, da vi flyttede til byen ved sundet. På en eller anden måde har det her sidste år eller de sidste ni måneder i Tiller og Tullers børnehaveliv virkelig betydet meget for os. Den anden børnehave var god, vi var glade for den - men på en eller anden måde var pigerne kørt fast i nogle uhensigtsmæssige handlemønstre, som hverken pædagogerne eller vi forældre formåede at knække/få dem ud af. Det gjorde de til gengæld det nye sted. Om det var skiftet. De nye voksne eller nye mange gode venner finder vi aldrig ud af. Det er også ligemeget. For det skift kom lige på rette tidspunkt. 

Det er vemodigt at sige farvel. Jeg ville ønske vi kunne bli lidt længere. Bare lige lidt. Men sådan skal det ikke være. Pigerne er klar. Og vi glæder os sammen med dem til det næste store skridt i deres (og lidt vores) liv. Børnehaven har gjort et kæmpe stykke arbejde ifht at introducere skolen og rammerne for dem. Børnehaven har været på besøg på skolen spist madpakker og leget i det hus de starter i om en uge. Fået besøg af pædagogerne fra skolen. Og været på fælles projekt med alle børnehaverne i skolens distrikt. Så pigerne er mere trygge. De glæder sig :) 

Fra Storemusens skolestart ved vi jo at der kommer til at ske en udvikling der foregår i raketfart. Skoletaskerne er klar. Pigerne ligeså. Og vi voksne også. Og Storemusen. Hun glæder sig virkelig til at hendes to små søskende starter på skolen. Så kommer jeg og besøger jer i frikvartererne som hun siger. Det er skønt at ha dine søskende på skolen. ❤

Lidt om to næsten seksårige og tanker om tid...

Mine to små trunter der jo slet ikke er så små længere udvikler sig med rasende fart for tiden.

Lige om lidt er det sidste dag i den nye børnehave som jo på ingen måde er ny mere. De stortrives og har om nogen haft godt af et skifte væk fra gammel børnehave. Jeg var til møde i børnehaven idag, om overleveringen til skolen. Ud over deres udtale halter (det arbejder vi på på højtryk sammen med tale hørelæreren) så var beskeden, vi ville ønske vi havde haft dem lidt længere. For søren en dejlig besked at få. Svaret kom også lige fra hjertet - jeg ville ønske vi var flyttet tidligere - og havde haft dem hos jer noget længere.

Vi var glade for den gamle børnehave - men havde en række udfordringer, som kun er blevet tydeligere ved at prøve noget andet. Og det har været sundt for pigerne at komme væk fra vandte omgivelser til noget nyt, anderledes med nye og andre krav, og sån...

Så hvis vi kunne, så ville vi gerne have været der længere - men det kan vi ikke, og det skal vi ikke...

De er i den grad klar til nye udfordringer og er meget optaget af at ligne skolepiger. Ganske ofte spørger de to. Ligner jeg en skolepige nu mor? De glæder sig til at hoppe ud ad vinduet (det gør man når man er færdig i vores børner), glæder sig til at starte i mini-sfo 1.maj og få deres skoletasker. De er købt, og venter nu bare på at blive taget i brug (først til august, dog - men anywho, de glæder sig stadig)...

De har fået nye tænder, rokkertænder så det basker, og er ved at vokse ud over børnehavens rammer. Der bliver stillet større og større krav til dem om selv at finde ud af hvilket tøj man skal have på for at kunne holde varmen når man leger ude, at sige til når man er sulten og bede om en bid brød, om at sige til og fra og mærke efter hvad man har lyst til... Lige som det skal være når man fylder seks om mindre end en måned, og skal starte i mini-sfo.

Det er vildt - tænk de er næsten seks, det er seks år siden, jeg vraltede rundt med 2* 2600g baby i maven, det er seks år siden jeg kæmpede mig gennem de sidste  uger af min graviditet velvidende at det var sidste gang jeg skulle prøve den slags, så jeg sørgede også for at nyde maven, babyernes bevægelser i maven og alt det der...


Tid er en sjov størrelse. Den går hurtig, og alligevel langsom, den løber og sniger sig afsted. Minderne gør, man føler noget slet ikke er så lang tid siden som det egentlig er. Minder om byture og musik fx - minder om gymnasiet, studenterfester - det er 20 år siden. Om lige så lang tid, er jeg tres - den tanke gemmer jeg langt væk, for af og til føles de tyve år som igår, dvs. at tres er i morgen, so to speak. GISP.

Om mindre end en måned fylder mine to dejlige piger 6 år. Og dét bliver en fest :) for manner de glæder sig :)

Lidt om den nye børnehave, vol 2.

Nu har pigerne efterhånden gået i ny børnehave her i byen ved sundet i bum bum, lad mig se - 7 uger - eller 1½ måned. Og det går simpelthen så godt!!

Igår var jeg til møde over i børneren, for at gøre status på den her indkøring, som var varslet som "åhhh, det kan godt blive en lidt hård nød, vi oplever tit at ældre børn er svære at få til at falde til..." så jeg skal være ærlige og sige, vi var noget spændte da vi den sidste onsdag i vores sommerferie startede pigerne i ny børnehave. Jeg har skrevet om de første dage her - for det med "her går det godt" - har stort set ikke forandret sig o v e r h o v e d e t.

Nu har vi så også bare pædagogens ord på vores indtryk af pigernes gode trivsel det nye sted. For hun bekræftede os i at de virkelig har det godt, de hygger sig, har fået nye veninder, er gode til at lege, bliver delt i alle aktiviteter hvor det er muligt, men vi skal da ikke gøre noget ved deres unikke bånd - for der er ingen tvivl om at de har noget sammen, som er en styrke, som søde J fortalte igår. Der bliver stillet andre krav til pigerne det nye sted. Fx svarer man når man bliver spurgt om noget - svarer man ikke, jamen så er der en konsekvens i form af - at så ved jeg jo ikke hvad du vil, så må du blive her indtil du ved hvad du vil (Og det er ok, at være inde, man må også gerne gå ud, hvis man har lyst til det - men det handler om at sige og tale) - og det var en af de helt store udfordringer det gamle sted - der blev vi ofte mødt med "pigerne snakker ikke til os"...

Jeg blev simpelthen så glad og også lettet. For der er ingen tvivl om at det har været en af de største udfordringer (mentalt) - det med at hive børnene op med roden og flytte dem til ny by, nyt hus, nyt lokalområde, og nye institutioner. Jeg er ikke selv god til de her skift, og det er sikkert det der har lagt en solid bund af bekymring i maven på mig op til den her flytning. Den er gjort til skamme. Helt og aldeles. Bekyre mig - behøves jeg ihvertfald ikke at gøre (super med mig, så er der en ting mindre på "todo" listen ;) men også ret tankevækkende, hvor meget ens tanker betyder for ens generelle velbefindende, for jeg er kun blevet gladere i takt med at jeg kunne se og fornemme på pigerne at de overhovedet ikke havde problemer med ny børnehave og institutionsskiftet... og Storemusen, hun trives nu efterhånden også det nye sted - men det kommer lige i et andet indlæg ;)

Lidt om den nye børnehave

Idag er anden uge af projekt opstart i ny børnehave omme. Og pigerne gået i den nye børnehave i halvanden uge. Og lad mig sige det med det samme - vi har virkelig skudt papegøjen. Stedet - personalet og i det hele taget huset emmer af en ro, omsorg, kærlighed og gode rammer som en god afslutning på vores pigers virkelige i forvejen rigitg gode børnehave liv. Så alle mine bekymringer er gjort til skamme - meget. Helt og aldeles. Og det er jeg lettet over. Meget! Noget der sikkert har gjort en stor forskel er at de har haft hinanden - en af de helt store fordele ved at være tvilling :)

De trives - glæder sig til at komme afsted om morgenen, fortæller om gode oplevelser når de kommer hjem. Nyder at have madpakke med (jeg skal så også bare lige lære at nyde at smøre den...), nyder alt det nye - de bliver mødt overskud og en lidt løsere tilgang til deres (ifølge den gamle børnehave) enormt stærke jeg har aldrig set tvillinger der har så stærkt et bånd, på godt og ondt...tvillingebånd. Her er ting ok - selvfølgelig skal man opføre sig ordentligt. Man må ikke råbe. Eller løbe inden døre. For der er vuggestuebørn på gulvet. Så man tager skoene af når man kommer, og spritter fingre. Vi har indtil videre kun mødt smilende voksne - der virkelig ser ud til at nyde deres arbejde med børnene, der er altid tilgængelige voksne, der er voksne i børnehøjde og det kan man mærke i den grad. Det var der også det gamle sted. Det var bare lidt anderledes. Og ja, steder er ikke ens - men jeg tror skiftet var lige netop det der skulle til for at få noget andet frem i pigerne. Og jeg må hellere skynde mig at sige - vi var virkelig, meget glade for den gamle børnehave. Som også var fantastisk - men skiftet og det nye har bare gjort pigerne rigtig godt, tror jeg :)

Og denne her overskudsagtige meget lidt vurderende tilgang har pigerne haft godt af. Vi har haft mavefornemmelsen længe det gamle sted. At en del af de konflikter de havde med de voksne og de andre børn skyldes en lidt problematiserende tilgang til pigerne. Storemusen gik på en anden stue i gamle børnehave - og i bagklogskabens ulidelig klare lys skulle vi nok have bedt om at få dem flyttet til den stue, da Storemusen sluttede. For der var faste rammer, men på en lidt mere rolig måde. Som passer bedre til vores to trutter. For med skingerhed kommer man ingen steder. Men man kommer derimod langt med en bestemthed, som emmer af ro. Og det gør den det nye sted.

Så her gå det godt. Nu skal vi bare lige have overbevist Storemusen om, at skolen og sfo'en også er gode - og give det en chance mere - og give hende tid til at falde ordentlig til. Jeg gætter på juletid, så er den ged baberet og hun er faldet til, og nyder de fantastiske rammer omkring og i den nye skole :)

Lidt om farvel'ler

I morgen - i m o r g e n - er vores daglige gang i verdens dejligste børnehave definitivt forbi - efter 4½ kommen og gåen, hilsen, snakken, om løst og fast og alt muligt andet børne-familie-livs relateret snak med kompetente, søde, smilende og virkelig hjertevarme voksne. Forbi - som i over and out - som i nu flytter vi for alvor - f o r b i .

Det har jeg det ret svært med kan jeg mærke. Jeg er ikke god til farveller. (det kan en psykolog og alle mulige andre sikkert få rigtig meget ud af at pille i). Men god til det er jeg ikke. Jeg tudede også da vi sagde farvel til søde J. og jeg lever stadig - det troede jeg faktisk næsten ikke var muligt, og Storemusen trives også i ny skole, selvom vi flyttede hende og alt det der... Så mon ikke også det går med Tiller og Tuller, altså at de kommer til at trives i den nye børnehave. Jeg tror det. For vi var på besøg igår, det kommer der måske et andet indlæg om. Men det var en success.

Jeg har gjort klar til farvel'let. Købt en kæmpe lyserød hortensia til børnehaven (den har Tiller og Tuller valgt). I eftermiddag bager vi kage som pigerne kan have med. De har tegnet to fine tegninger og skrevet deres voksnes navne på - og skrevet kort. Så på den måde er jeg klar. Men inden i er jeg slet ikke klar. Jeg må se at blive det kan jeg mærke, for jeg gider ikke igen (!!) at tude foran børnene - ihvertfald ikke vildt meget. det er ok, at fælde en tåre - men tude. Nej tak ;)

Det er jo "alligevel bare" et på gensyn - for vi ses igen - for vi kommer på besøg.

Det der gør det svært er måske at vi har så mange gode minder fra børnehaven og vuggestuen for den sags skyld. Pigerne har alle været super glade for alle voksne, og de fine aktiviteter der har været. Vi har nydt roen på stuerne, nærværet når man afleverer, og den fokus der har været på at udvikle børnenes kompetencer. Det har været et fast holdepunkt i hverdagen -  som har det med at gå stærkt...

Preben Pølsesnak

Ham her skurken - fra ramasjang - billedet er lånt her

ja ham skurken fra Ramasjang... 

Har givet os ked-af-det børn og en nat abrudt med jeg skal ligge ved siden af dig, mor... Hvorfor? Jamen here it goes:

Igår havde bedstevennen fra børneren fødselsdag - og han havde inviteret mellemgruppen hjem til sig selv. Så afsted det gik - Tiller og Tuller havde været hjemme hos ham før - så de endte med at vise vej for pædagog med absolut ingen stedsans (hun er virkelig sød - men kan bare ikke finde vej... de var også gået en mindre læs større omvej hjem til os i sidste uge...). Bedstevennens far er vildt god til at bage pandekager - så det havde han selvfølgelig gjort, men en skurk - Preben Pølsesnak - havde taget dem. Og pigerne (især Tiller) havde altså levet sig så godt ind i skurkefortællingen at hun slet ikke - som i overhovedet ikke - kunne falde i søvn "jeg tør ikke at lukke øjnene, mor" - så hun faldt i søvn op ad mig i går aftes. (virkelig dejlig, så jeg nød det faktisk maks!)

I nat var den så gal igen - Tiller havde vækket Storemusen, for hun (Tiller altså) turde ikke at komme ind til os (som hun ellers altid gør). Så Storemusen kaldte - mor Tiller græder. Ind med mig i børneværelset, og på en madrads, som vi endte med at dele. For Tiller var (igen) ked af det og virkelig bange, så bange, at hun rystede som espeløv. Stakkels bette tøs.

I morges var der intet at mærke (andet end at hun glad konstaterede at hun havde ligget i ske med mig) - men i aften spøger Preben Pølsesnak sikkert igen. Vi møder hende i det - snakkede om skurke - og om at det jo bare var bedstevennens far der var skurken - MEN DET VAR HAN IKKE; MOR!! DET VAR JO PREBEN PØLSESNAK - ok, så blev det slået fast... Så vi arbejder videre med at snakke om skurke, se om der er nogen uden for, som lurer - som stjæler løbecykler og som er onde.

Jeg har aldrig været i tvivl om fantasien er livlig hos alle mine børn - og hvis jeg havde været i tvivl, er den væk nu ihvertfald...

Noget der skete i april

april har for nogen af os betydet en løbende nedtælling til at det er sidste dag i børneren. Storemusen that is. På mandag - eller i morgen. Der starter hun i før skole SFO. Og gæt liiiige om hun glæder sig??! 

Vi har holdt farvelfest for de store børn en fredag eftermiddag over i børneren. Vi har givet alle de skønne voksne på stuen en gave hver med et tegnet kort og en lille personlig hilsen og så havde alle de store en kage med i torsdags som børnene så kunne hygge sig med ved deres farvelfest kun for børn i børnehaven. De store fik tømt deres skuffer og jo flere store børn der var blevet hentet torsdag eftermiddag desto tommere blev gaderoben. De store har de sidste 14 dage fået liv til at bestemme hvad de har lyst til at lave sammen med de andre store og de har bare hygget sig. De har klatret i deres træ som kun store må klatre i nede i skoven. De har været i grusgraven og klatre op og ned af skrænterne. De har været sammen hele tiden og fået det aller bedste ud af de sidste dage i børnehaven. Nogle af de kommer vi bestemt til at se igen - andre venskaber løber ud i sandet og erstattes af nye. Sådan er der jo :) vores store pige har udviklet sig fra en stille og ret genert pige til en åben nysgerrig pige der virkelig er klar til at møde nye udfordringer. Vi har fået ros og så mange søde ord med på vejen af alle de søde pædagoger på stuen og i børner en at jeg gang på gang blir rørt op over begge ører over alle de søde ord. 

 I morgen. Når vi afl de to små som jo så rykker op i MELLEM gruppen er der en hel anden ro derovre. Det skal man lige vænne sig til. For 14 store der alt i alt er rykket videre til deres skoler fylder alligevel en del på den gode måde. Og i morgen starter storemusen i rød gruppe over på skolen hvor hun sammen med en stak nye børn skal lære en ny verden at kende. Vi er alle spædte :) og glæder os! 

Idag er en stor dag...

For nogen - fordi de fejrer 1. maj - hører politiske taler, drikker øl og mødes med kammeraterne. For andre - Storemusen that is - fordi hun idag - i.d.a.g. bliver en af de store over i børneren. Igår havde de gamle store, nemlig sidste dag i børneren, og derfor er der et nyt hold 'store børn' der bliver 'de store'. Og det er stort, for de nye store skulle jeg hilse og sige.

Så igår snakkede vi om at storemusen bliver en af de store i morgen [idag, red.]. I morgen, mor, der er jeg en af de store, sammen med F, og P, og E. og alle de andre børn. Og så snakkede vi om hvor dejligt det er at være en af de store.

Og i morges snakkede vi om Idag er jeg en af de store. Og så snakkede vi om hvor dejligt det er endeligt at være en af de store.

Og på vej i børneren snakkede vi om Idag er jeg en af de store. Og vi snakkede om hvad man skal når man er en af de store [det vidste Storemusen ikke helt, men det er jo også fuldstændig ligemeget, for hun er jo nu en af de store, og skal til at finde ud af hvad det betyder]. Vi snakkede også om at hun er den største - altså højeste idag. Nu hvor de andre store ikke er der mere :) så det er jo også stort, spørger man Storemusen!

Og i morges i børneren, var der stille (!) for alle de gamle store [der jo nu går i SFO] var der ikke mere. For de fyldte meget de sidste uger, for de var meget klar til at flyve fra de trygge børnehave rammer og flyve videre til den store SFO verden. Så der var stille, og der var ro, så meget ro på stuen at Tiller og Tuller - for første gang -  kunne sige farvel på stuen, uden at blive ked - men bare sagde til mig 'Du gå nu, mor?' og vinkede og gav sig til at lege.

Så idag er en stor dag - på mange forskellige måder. Rigtig god 1. maj derude!!

Nu med to børnehavebørn mere

I går startede tiller og tuller i børnehaven. 

Tænk jeg nu har to piger der:

Er tre år

Ikke bruger sut

Og går i børnehave, på samme stue. 

Det er rigtig dejlig synes jeg. Men også rigtig vildt på en måde. Tiden flyver så hurtig, at jeg virkelig skal huske at nyde de to små trutter mens de er så små som nu. Det er en dejlig alder synes jeg. De snakker som et vandfald, leger med ord og nye sætninger og er ved at få styr på at sætte ord på deres følelser:majjj dur (sur). Det er sjovt nok den de hat nemmest ved at sætte ord på. Majjj dur blir altid krydret med en underlæbe der blir skudt frem, og øjenbryn der er meget sure. Man er ikke i tvivl. Men majjj ded (ked) af det er også en følelse de har styr på. To vigtige ting, det sure og det kede. 

Indkøringen i børnehaven går fint, Tuller tager skiftet i stiv arm, selvom hun i aftes på puslebordet proklamerede børnehave dåm, majjj vuddedudden. Eller noget i den stil, hun savner hendes søde og virkelig kompetente pædagoger L, P, og L. Men jeg er sikker på Remolise og søde N også er dygtige, og at de sikkert bliver super glade for at gå i børneren. 

Tiller er lidt mere tilbageholden med sin begejstring. Hun hænger på mig når vi kommer ind og skal have lange krammere, som hun selvfølgelig får. Idag prøvede vi at vinke. Så står mine tre piger ved kysseruden og vinker. Det er der jeg om morgenen blir stolt og glad, det er vores skønne børn - alle tre :) jeg lovede at hente pigerne tidligt idag, for når man lige er startet i børneren behøver man ikke super lange dage, så jeg henter dem en time før end jeg plejer - kl 15 blev det idag. 

Vi skulle nemlig fejre børnehavestart hos ismadsen, der netop har åbnet i påsken. Der sad vi med kaffe og tre is, og snakkede om alt muligt, mine tre store piger og jeg. Det var hyggeligt, og dejligt, og det gav energi (energien skyldes ikke kun den mindre gode kop cappuccino jeg drak næææh, energien fik jeg af at hygge med børnene.) 

vel hjemme igen lavede vi ingenting, for vi skal bare lade op og slappe af efter nr to dag i børnehaven. Det skal nok blive rigtig godt, det er jeg sikker på, også selvom Tuller hellere vil gå i vuggestuen og Tiller lige skal krammes en ekstra gang.