Lidt om farvel'ler

I morgen - i m o r g e n - er vores daglige gang i verdens dejligste børnehave definitivt forbi - efter 4½ kommen og gåen, hilsen, snakken, om løst og fast og alt muligt andet børne-familie-livs relateret snak med kompetente, søde, smilende og virkelig hjertevarme voksne. Forbi - som i over and out - som i nu flytter vi for alvor - f o r b i .

Det har jeg det ret svært med kan jeg mærke. Jeg er ikke god til farveller. (det kan en psykolog og alle mulige andre sikkert få rigtig meget ud af at pille i). Men god til det er jeg ikke. Jeg tudede også da vi sagde farvel til søde J. og jeg lever stadig - det troede jeg faktisk næsten ikke var muligt, og Storemusen trives også i ny skole, selvom vi flyttede hende og alt det der... Så mon ikke også det går med Tiller og Tuller, altså at de kommer til at trives i den nye børnehave. Jeg tror det. For vi var på besøg igår, det kommer der måske et andet indlæg om. Men det var en success.

Jeg har gjort klar til farvel'let. Købt en kæmpe lyserød hortensia til børnehaven (den har Tiller og Tuller valgt). I eftermiddag bager vi kage som pigerne kan have med. De har tegnet to fine tegninger og skrevet deres voksnes navne på - og skrevet kort. Så på den måde er jeg klar. Men inden i er jeg slet ikke klar. Jeg må se at blive det kan jeg mærke, for jeg gider ikke igen (!!) at tude foran børnene - ihvertfald ikke vildt meget. det er ok, at fælde en tåre - men tude. Nej tak ;)

Det er jo "alligevel bare" et på gensyn - for vi ses igen - for vi kommer på besøg.

Det der gør det svært er måske at vi har så mange gode minder fra børnehaven og vuggestuen for den sags skyld. Pigerne har alle været super glade for alle voksne, og de fine aktiviteter der har været. Vi har nydt roen på stuerne, nærværet når man afleverer, og den fokus der har været på at udvikle børnenes kompetencer. Det har været et fast holdepunkt i hverdagen -  som har det med at gå stærkt...