søndag den 31. juli 2016

Lidt om strikkeri

Noget jeg også nåede i de sidste tre uger var at strikke, hæfte og sætte knapper i Storemusens skønne, smukke cardigan som har været på strikkepindene siden pinsen. 


Her et billede af den endnu ikke helt færdige cardigan. Siden hen er der kommet fine perlemors knapper i og enderne er hæftet. Garnet er en hør-bomulds blanding fra Sandnes (garnet hedder Line) og opskriften er også en Sandnes opskrift "Catriona" hedder jakken. Garnet er det blødeste - og har været super dejligt at strikke det gik også nogenlunde hurtigt på pind 4. 

Der har været lidt ny teknik iblandet - lidt hulmønster og raglan ærmer... Normalt strikker jeg hele molevitten oppefra og ned - men denne er strikket nedefra og op. Det gik godt :) jeg har været udfordret undervejs, men ikke mere end at min ven Google har kunnet afhjælpe raglanindtagninger, hulmønster og masker der hhv skal vende til højre og venstre ;) 

Storemusen har taget den i brug. Hun er super glad forinden men er blød som smør - og dufter dejlig af mor ;) så alle er glade. 


Jeg har været så glad for at strikke den og der havde alligevel sneget sig nogle ubetydelige småfejl i så jeg spurgte Tiller om hun ikke også ville have en magen til. Så næste strikkeprojekt er allerede på pindene. Endnu en Catriona jakke er på pindene. Garnet er en uld bomuldsblanding (Cottonwool) fra restestakken fra Garnudsalg. 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...