Nu har pigerne efterhånden gået i ny børnehave her i byen ved sundet i bum bum, lad mig se - 7 uger - eller 1½ måned. Og det går simpelthen så godt!!
Igår var jeg til møde over i børneren, for at gøre status på den her indkøring, som var varslet som "åhhh, det kan godt blive en lidt hård nød, vi oplever tit at ældre børn er svære at få til at falde til..." så jeg skal være ærlige og sige, vi var noget spændte da vi den sidste onsdag i vores sommerferie startede pigerne i ny børnehave. Jeg har skrevet om de første dage her - for det med "her går det godt" - har stort set ikke forandret sig o v e r h o v e d e t.
Nu har vi så også bare pædagogens ord på vores indtryk af pigernes gode trivsel det nye sted. For hun bekræftede os i at de virkelig har det godt, de hygger sig, har fået nye veninder, er gode til at lege, bliver delt i alle aktiviteter hvor det er muligt, men vi skal da ikke gøre noget ved deres unikke bånd - for der er ingen tvivl om at de har noget sammen, som er en styrke, som søde J fortalte igår. Der bliver stillet andre krav til pigerne det nye sted. Fx svarer man når man bliver spurgt om noget - svarer man ikke, jamen så er der en konsekvens i form af - at så ved jeg jo ikke hvad du vil, så må du blive her indtil du ved hvad du vil (Og det er ok, at være inde, man må også gerne gå ud, hvis man har lyst til det - men det handler om at sige og tale) - og det var en af de helt store udfordringer det gamle sted - der blev vi ofte mødt med "pigerne snakker ikke til os"...
Jeg blev simpelthen så glad og også lettet. For der er ingen tvivl om at det har været en af de største udfordringer (mentalt) - det med at hive børnene op med roden og flytte dem til ny by, nyt hus, nyt lokalområde, og nye institutioner. Jeg er ikke selv god til de her skift, og det er sikkert det der har lagt en solid bund af bekymring i maven på mig op til den her flytning. Den er gjort til skamme. Helt og aldeles. Bekyre mig - behøves jeg ihvertfald ikke at gøre (super med mig, så er der en ting mindre på "todo" listen ;) men også ret tankevækkende, hvor meget ens tanker betyder for ens generelle velbefindende, for jeg er kun blevet gladere i takt med at jeg kunne se og fornemme på pigerne at de overhovedet ikke havde problemer med ny børnehave og institutionsskiftet... og Storemusen, hun trives nu efterhånden også det nye sted - men det kommer lige i et andet indlæg ;)
Åh, det er så godt de trives og er faldet til. Det er jeg glad for at høre. Vi flyttede faktisk mindstemanden lige inde han fyldte 4 år. Det gik også godt. Efter hans søster startede skole og ikke længere var i børnehaven, trivedes han bare ikke. Så vi tog chancen og flyttede ham. Det gjorde også han faktisk kendte de 11 andre han startede i førskole med. Det havde han rigtig meget brug for. Prinsessepigen startede med 27 børn hun slet ikke kendte i førskole. Det tog hun i stiv arm og har kun udviklet sig siden. Vores børn er meget forskellige på det punkt.
SvarSletDejligt at skiftet virkede for jeres mindstemand. Da Storemusen i sin tid startede i førskole SFO kendte hun heller ingen, det var hårdt og tog lang tid at falde til men det gik. Skiftet nu er gået meget bedre og meget hurtigere. Måske fordi hun kendte "gamet"?
Slet