nærvær?

De sidste uger er gået med at arbejde videre på min afhandling. Det er gået sådan tjohe, egentlig ok, men jeg havde helt glemt HVOR lang tid det egentlig tager at skrive noget fornuftigt, og klogt, og sammenhængende, og sådan. Så en gang imellem har min tankevirksomhed været på afveje.

Det har handlet om flere ting, men særlig en tanke er kommet tilbage til mig - at være nærværende, at være tilstede i nuet og om eller hvorvidt jeg er det, og hvad der forhindrer mig i at være nærværende. Det handler lidt om mindfulness det her indlæg. For ja, jeg tænker stadig over at være mindfull i min hverdag. Det handler om at være tilstede, at være tilstede i nuet (særligt som mor og kone, men måske også i forhold til de aktiviteter jeg selv gør, for mig selv, for min egen skyld).

Jeg må erkende, det er ikke altid jeg er lige nærværende. Tanker optager mit sind (det er vel ok, heldigvis er det ikke tankemylder og/eller planlægning der fylder op i tankevirksomheden...). Men også andre ting, som handler om at dokumentere vores hverdag i billeder (#instagram) eller læse med på Facebook. Der er flere andre bloggere der er på FB. Det er jeg ikke - og det er et bevidst fravalg: Primært fordi så ville der jo være endnu et sted (foruden bloggen) som jeg skulle vedligeholde, og det har jeg ikke lyst til; ikke fordi jeg synes det er svært at opdatere og vedligeholde bloggen her, men på en eller anden måde forpligter en blog også til vedligehold. For jeg arbejder pt. på at logge ud af FB når jeg har været inde, for at øge bevidstheden om, hvor tit jeg (er)(har været) [vælg selv] på FB. Og nogle [min mand] vil nok mene at jeg stadig er ALT for meget på FB, men jeg har skruet ned, og skruer endnu mere ned - pråwmise!! For FB tærer på nærværheds-kontoen. Synes jeg. Min egen profil er skruet ned til et minimum, og lige nu har jeg den 'bare' for at være i nogle twin-grupper, som jeg jo ellers ikke kunne være--- men jeg poster aldrig noget på min væg.
Jeg har været på instagram i godt og vel 1½ år nu. Det er sjovt, men det koster også på nærværheds-kontoen... så måske skulle jeg også skrue lidt ned der?! En ting, jeg fx næsten aldrig gør er at tage telefonen frem og tage billedet og poste det - jeg gør det nogen gange #cirkusmelbollisontour men når jeg er sammen med børnene forsøger jeg virkelig ikke at gøre det! Jeg forsøger at være nærværende når jeg sammen med børnene - lytte til hvad de siger, se dem, hygge med dem, og det kan jeg ikke hvis jeg konstant tænker 'instagram-moment'. Jeg gør det når jeg sidder på cafe og arbejder fx eller hjemme og arbejder, tager billeder af mine egne løbesko, solen på løbeturen, og andre fjollet-heder -  for der er det mit eget nærvær det går ud over...

Jeg er egentlig kommet frem til at man [læs jeg] har et valg, valget er mit - og jeg vælger bevidst ting til eller fra [ok ikke altid lige bevidst, men jeg vælger]. Når jeg har truffet valget følger der også en accept... "Hvis du vil blive bedre ti lat se de valgmuligheder, der er i alle situationer, skal du kunne acceptere en situation, som den er. Det betyder ikke, at du skal acceptere alt, men hvis du kan se virkeligheden, som den er, og ikke som du ville ønske, den var, giver det nogle helt nye, kreative muligheder" (Fra bogen 'Mindfulness for forældre, side 24). Jeg kan iøvrigt varmt anbefale bogen ;) den sætter forældreskabet lidt i perspektiv :)

Over and out herfra - nu vil jeg bruge resten af dagen indtil jeg skal hente tre dejlige trutter i børneren og vuggeren på at skrive #afhandlingenderstadigikkeskriversigselv!!

Her kan du læse lidt mere om mindfulness :)