mandag den 8. september 2014

Efterårstanker - weekend og æblekage

Man kan virkelig mærke at efteråret er på vej - med dets fugtige morgener, kølige formiddage, solbeskinnede middage, dejlig varme eftermiddage - og kølige, fugtige aftener. Duggen falder tungt - og jeg skal altid vænne mig til den nye dejlige årstid.

Jeg er vild med efteråret - dets dufte - farvespillet - dråberne i spindelsvævene - tågen - og varmen, når den er der. Men også når regnen pisker mod vinduerne, som den gjorde i går aftes, hvor jeg priste mig lykkelig over, at regnen kom så sent, at vi nåede at have en skøn weekend i shorts, korte ærmer og masser af udeleg. For vi trængte - pigerne var trætte, og trætte børn betyder her på matriklen ihvertfald, at der er lettere til gråd, drillerier og generel flabethed (yay - en 5½ årig har skønne vendinger der bliver slynget om sig med rund hånd - eksempelvis: Far du hører ikke hvad jeg siger, kan du ikke høre eller hvad, jeg tror du skal have skiftet dine ører - for du hører ikke særlig godt...)

Så er det ualmindelig dejligt at kunne sende dem [børnene og en selv for den sags skyld] ud i vejret, med løbecykler, kridt og sager for det er somom der er højere til loftet når man er ude. Den dårlige stemning vender, og det (læs børnene) er til at holde ud igen. Luften er frisk og klar, og det letter på alles humør. Så det var derfor at den semi-planlagte aktivitet 'gå ud i vejret og hen til æbletræet i det grønne område' virkelig meget mening. Så vi trissede afsted, pigerne og jeg - og fyldte kurven - alt imens vi snakkede om om æblerne mon var rådne, om ormene havde spist dem, og om man måtte tage æblerne. Og ikke mindst, hvad vi skulle bruge æblerne til. Det blev en æblekage.

PÅ vejen hjem smuttede Storemusen forbi A, mens Tiller, Tuller og jeg gik hele vejen hjem, for at bage kagen. Så mens jeg skrællede æblerne snittede de to små æblerne i småstykker. Og det gik så stærkt, at jeg ikke kunne følge med - med skrælning og rensning. Vi fik også bagt en kage - alle tre. Og hvor er det altså hyggeligt at have sine børn med i køknet. Tempoet bliver taget ud, vi skiftes til at røre, snakker og hygger. OG det bedste er egentlig, at vores børn, spiser den mad, de selv har været med til at lave med meget stor nydelse* - og det er jo win-win!

Æblekagen, og JA den var go'
#børnikøknetholdermaks


Så ja - vores weekend har været skøn - god mandag derude!

* børnepizza - efter konceptet én pizza pr barn med præcis det fyld man gerne vil have :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...