lørdag den 24. marts 2018

Lidt om det med ikke at have Netflix... (og skærmtid)

Vi aldrig haft Netflix herhjemme. Og det har været et bevidst fravalg - for vi havde på fornemmelsen at det ville medføre en masse mere skærmtid for pigerne - og ikke nødvendigvis kvali-skærmtid....Men så hjemsøgte vinterens sygdom os på matriklen, og jeg blev nødt til at bruge nogle dage hjemme med poderne samtidig med min arbejdskalender var ved at eksplodere af diverse skrive-opgaver, så i et moment (måske desperation?!?) af "hvordan kan jeg få fred og arbejdstid" tilmeldte jeg husstanden til det der gratis-abonnement hos Netflix.

Det reddede to arbejdsdage for mig - og gav stortset fri adgang til Netflix til de sygdomsramte poder. På den måde hjalp det mig gennem dagene - uden at kalenderen væltede mere end nødvendigt. Men siden hen er vi faktisk blevet enige om at vi lader det være ved den gratis måned Netflix. For ja, pigerne har set meget mere tv end tidligere og med mere tv-tid og adgang til Netflix sker der ofte følgende på matriklen.

For med et abonnement på Netflix abonnerer vi samtidig også på:
# diskussioner om hvor meget fjernsyn og hvor længe
# diskussioner om hvorfor ikke
# mindre lyst til leg - og en tilgang til jeg keeeeeder mig - må jeg se Netflix når der ikke lige er aktiviteter på programmet - så det med at kede sig, bliver en omformet til et ønske om mere tv-tid
# mindre lyst til Ramasjang eller Ultra - for det er byttet ud med Barbie eller Mia og Mig på Netflix...

Vi voksne har ikke set lyset med Netflix hellere - vores tv-vaner passer ikke til serie-sening. Vi ser simpelthen for lidt tv.

Så derfor slutter vores netflix eventyr igen, når de 30 dages gratis abonnement er slut :) 

2 kommentarer:

  1. Jeg elsker Netflix, men det er ofte i perioder. Manden og jeg kan have en hel weekend, hvor vi ser afsnit af den/de serier vi følger. Og så kan der gå 14 dage før jeg igen ser det... Jeg har ikke rigtig noget mønster i min skærmtid. Det afhænger meget af, hvor mange aftaler jeg har og studie/boglæsning. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu har vi fået HBO i stedet (noget med et mobilt bredbåndsabonnement), og cmore og alt muligt andet streamings halløj. Der er en del flere film (som jeg nok er mest til...) så gæt hvad manden og jeg så i går aftes: Film :) og vi skal nok også se en bette film i aften :)
      God ferie! Kh. S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...