Lidt om at være glad og ikke glad...

Hvor når har jeg sidst været flad. Sådan glad glad? 

Det er kun eller bare glimtvis jeg kan sige jeg er glad for tiden. 

Jeg var glad da... 

Jeg sad på cyklen i onsdags og cyklede Hornsherred rundt. I solskin og alt spillede. 

Jeg for uger tilbage rent tilfældigt var på arbejde (med tilladelse forstås) på min fødselsdag og vi tilfældigvis var tre af mine allerbedste kollegaer samlet og vi spiste kanelgifler og drak stempelkaffe. Det var tilfældigvis det bedste ved min fødselsdag. Uventet. Og godt.

Jeg var glad da jeg sad ved vandet på onsdagens cykeltur of kiggede ud på Isefjorden. Der var blikstille og vidunderlig. 

Der er mange små andre øjeblikke hvor jeg er glad. Men min grundstemning for tiden er bestemt ikke altid glad. Jeg synes det er ok ikke altid at være glad. Jeg har det fint. Men gundstemningen er mere okagtig end grund glad. 

Jeg er allermest glad når jeg er sammen med nogen som ikke nødvendigvis (altid) er min familie. Jeg savner andre input. Savner snakke og kaffe på Shabaz. Savner at bestemme over min egen hverdag. Savner pendlertiden i bilen. 

Savner savner savner!! Og det er nok derfor jeg ikke er glad. Jeg gider ikke engang at holde fri - for arbejde og fritid flyder sammen for mig når jeg hele tiden er hjemme. Og jeg ikke selv bestemmer mængden af hjemmearbejdsdage. Måske jeg skulle finde mig et nyt skrivebord. Ved stranden. I skoven. Steder som jeg kan arbejde men hvor jeg ikke sidder på min hjemme-pind og ser de samme fire vægge. Mon det kunne gøre mig mere glad? Jeg tror det.