Dagen efter en tur i provinsen...

... er jeg træt
... afleverer jeg børn
... bruger jeg på at komme til hægterne igen
... løber jeg en tur
... ordner jeg vasketøj
... nyder jeg en kop kaffe
... bager jeg rugbrød
... slapper af
... lytter til Bo Kaspers Orkester - højt.
... laver ingenting
... tænker
... henter børn

Jeg var i provinsen igår. For første gang skulle jeg aflevere børn, køre videre med stoget til hovedbanen, og videre med toget til provinsen. Det - altså at aflevere børn - OG tage videre til provinsen gik rætti' rætti' godt. Jeg blev ikke presset over at jeg skulle nå både aflevere OG tage stoget for jeg kan nå mit lyntog. Vi havde en god morgen. Vi hyggede os. Vi tog afsted 10 min før vi plejer. Vi var alle glade, og ingen var sure. Det gav energi, og gør glad. For det viser mig jeg er på rette vej - omend den vej, til 'raske mig*' stadig er lang, for det viste resten af dagen mig venligt, men bestemt, det viste weekenden mig, venligt men bestemt...

Igår skulle og ville jeg til eftermiddagsmøde på jobsi. Så det gjorde jeg. Dagen blev lang, og jeg var træt da jeg nåede til starten af mødet, og blev trættere, og trættere, fik hjertebanken, men klarede mig igennem dagen. Så da jeg endelig var hjemme, havde puttet børn, og smurt madpakkerne var der udsolgt. Så udsolgt at jeg ikke orkede noget som helst mere. Så det gjorde jeg - altså ikke noget som helst! Splattede på sofaen, og slæbte mig i seng kl. halv ti. For at sove - tungt, og (næsten) uden afbrydelser - ihvertfald uden at der var små trutter i vores seng.

Vi var på tur i weekenden. Ned til det sønderjyske til min mors 60 års fødselsdag. Det var hyggeligt, festligt og dejligt at være med til at fejre hende. Hun var glad - virkelig glad, at hele familien var samlet. Både familien, veninderne, og også en hel stor stak arbejdskollegaer sørgede for at gøre eftermiddagen til en festlig en af slagsen! Sådan nogle fester og familiesammenkomster (i det hele taget) tager stadig energi. De giver ikke energi. Jeg glæder mig til den tid kommer, hvor jeg ikke skal bruge en dag på at komme mig*. Søndag brugte vi på at lave ingenting, hygge og hygge lidt mere. Storemusen legede med rækkehusveninden A, og Tiller og Tuller hyggede sig både ude og inde, jeg fik sovet en lille lur, og sådan fik den søndag også ben at gå på.

*Det gode er, at jeg kun brugte en dag på at komme mig over denne weekends familie-tam-tam. Sidste gang - i påsken, hvor vi var til diamantbryllup, brugte jeg en lille uge på at samle mig selv op igen. Så 'raske mig' er da kommet tættere på, men 'raske mig' er stadig langt væk, synes jeg.