mandag den 9. marts 2015

I skoven - den første forårsdag

I skoven:
er alting bare lettere
er der højt til loftet
er der god stemning
er der skønt, og grønt

Og grønt er som bekendt godt for sjælen. Og jeg tror at vores tre trutter også (ligesom moderen i allerhøjeste grad) engang imellem trænger til at komme ud!!! De kan bare ikke sige det så klart (så i stedet for at sige de vil ud - begynder de at drille hinanden), som jeg kan jeg bliver nødt til at løbe en tur nu - ellers brænder min hjerne simpelthen sammen blev der sagt. Så er det godt jeg har en overbærende mand, der ved at når jeg siger sådan er det alvor. Og han lader mig løbe, for efter nogle km i løbesko og i frisk luft får han en glad og overskudsramt kone hjem igen.

I lørdags var sådan en dag - hvor jeg havde absolut mental underskud på kontoen. Det resulterede i en mega kort (nærmest ikke eksisterende) lunte. Og når lunten er kort, er det somom pigerne (især de to små) liiiige ved hvor der skal trykkes for at få sagerne til at ekspoldere. Så jeg løb - og kom først tilbage da jeg var blevet god igen...

I går havde vi så besluttet at vi måtte ud i vejret - og køre op til 'mors arbejde'. Tasken, kaffen, trangiaen, det varme vand, kopper, frokost og kanelsukker blev pakket - og på vejen lavede vi et frisk bette pitstop for at proviantere både kakao og pandekager. Og så var der ellers dømt hygge i skoven, leg, mere leg, lidt mad - klatren rundt på 'abegrotten' - finde ud af om myrerne var vågnet - køre lidt på løbecykel (og styrte) og køre mere på løbecykel, og gå på løvejagt, balancere, og meget mere. Det blev til over 4 timer ude-i-vejret-tid - tid hvor der var smil på læberne, der var positiv opmærksomhed, glæde og fantastisk familietid. Det er på ture som disse, hvor alting bare giver mening. Hvor man bliver mindet om, hvorfor man faktisk elsker de her tre skønne børn, og netop denne mand. Fordi vi havde en fest. Hold fast hvor havde vi en skøn søndag. En man kan leve længe på! Så vi kiggede på hinanden, manden og jeg - og han konstaterede pigerne er ligesom dig, de trænger også til at komme ud engang imellem. For at blive nul-stillet, for skoven kan bare noget. Det er jo nogle helt andre børn vi har nu.

Så vi må lige huske, at skoven er godt for sjælen, også for små sjæle :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...