onsdag den 25. marts 2015

Træt med træt på

Kun tre dage - hm måske mere 2½ dage til ferie. For over halvdelen af denne dag er jo allerede gået. Det er dæleme tiltrægt. Jeg er der nu, hvor jeg ikke kan mere. Eller - jeg kan godt, men jeg orker snart ikke mere skriveri. Jeg vil holde fri, med mine dejlige tøser og min skønne mand. Jeg trænger til at hive stikket og bare være der sammen med pigerne. Nyde deres sjove indfald. Skægge vendinger og alt det der.

Vi har planlagt en skøn påskeferie - farmor kommer, vi skal besøge onkel M, tante R, fætter E og fætter B, og sikkert også et smut æve' æ' græns' for at købe sko (sandaler) til tøserne. Sko og gummistøver har vi købt. En udskrivning på 1500 kr. Og så er det endda med rabat. Storemusen fik sko sidste år (på udsalg, de passer stadig) og er heller ikke regnet med i prisen... OG sikkert også besøge mine bedsteforældre. Det er efterhånden længe siden vi har set dem sidst.  Så der venter en masse dejlige ting forude - inden da skal jeg bare liiiige - skrive et afsnit, og lave smårettelser...

En halv side tekst mere - tekst der skal skrive fra scratch. Jeg har ikke noget jeg kan copy-paste ind. ØV. Så jeg må på den, jeg er faktisk startet lidt. Foran mig ligger en bog der beskriver emnet, jeg skal bare læse lidt, og (gen)læse en artikel om samme emne. Jeg skal bare lige overvinde mig. OG det er så her trætheden kommer ind - måske kaffe kunne hjælpe?

Jeg tror det - kaffe hjælper næsten altid, og måske jeg også skulle onde migselv et stykke skøn Valrhona chololade (den grønne 74% mørk chokolade) - og så klemme balderne sammen og få skrevet den ene side - speed skriv so to speak. Så det vil jeg gøre nu - speed skrive - spise chokolade - og drikke kaffe - i omvendt rækkefølge :)

God onsdag derude...
Sådan ser der ud når jeg skriver... artikel klar på iPad, bog klar, kaffen i Barpapapa kop og chokoladen er næsten også på bordet allerede :) nu mangler jeg bare at gøre det (og lade være med at blogge)

Opdatering - ca ti minutter efter jeg har udgivet indlægget - chokoladen gjorde det (igen) - den blev inhaleret, kaffen ligeså og nu speedbloggerskriver jeg.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...