Tanker om at afslutte en afhandling

Jeg er tæt på nu - i morgen - sætter jeg det allersidste punktum i min afhandling. Bevares - der er sikkert nogle ting der skal rette og skrives igennem når jeg læser den igennem fra ende til anden - og når jeg får kommentarer fra vejleder og kollegaer. Det er også helt fint. Så det sidste punktum er måske en lille bitte overdrivelse.  Men det skrivearbejde som jeg har gjort det i - de sidste to måneder for at skrive omslaget som binder mine fire artikler sammen - der udgør afhandlingen er færdig. 

Jeg er virkelig stolt af mig selv. Jeg skal knibe mig selv i armen over at det virkelig er sandt. Jeg har drukket rom for at fatte at jeg næsten er færdig. Jeg havde jo nærmest afskrevet afhandlingen for et år siden - lagt den på hylden so to speak og nu når jeg det alligevel. Et år efter mit forår fra helvede. Sådan! Det er så uvirkeligt og så fedt på samme tid. Med jævne mellemrum får jeg lyst til at skrige af begejstring - ja jeg gjorde det fandeme. 

Jeg kommer lige så stille og roligt ud på den anden side af 'skrive tunellen' - foråret er på vej. Pigerne leger sammen, aftensmaden koger og passer sig selv, det er tirsdag og jeg skal svømme i aften. Det kan næppe blive bedre vel?!? Lige nu handler det bare om at være i den glæde og det nu - og nyde øjeblikket - og være i den lykkefølelse jeg har og har og er i fordi i morgen - der sætter jeg det sidste punktum i den første samlede udgave af afhandlingens omslag :) 

God tirsdag derude.