Lidt om at huske sig selv...

Det er vigtigt for mig at huske mig selv på selvomsorgs måden. Det kommer jeg til at fokusere mere på her på bloggis den næste tid - for det gik op for mig den anden nat (ja nat...) at jeg havde glemt mig selv eller tabt mig selv en anelse i det hamsterhjul jeg befinder mig i 

Da jeg gik ned med stress for efterhånden fem/seks år siden talte min indre stemme rigtig grimt til mig. Burde gøre og løftede pegefingre og hård selvkritik var en stor del af min indre dialog med og om mig selv. 

Den negative dialog blev jeg opmærksom på den anden dag. Den kørte (igen) lystigt inde i mit hovede om ting jeg ikke gør. Ikke gør godtnok og den slags. Det var den dråbe der fik glasset til at løbe over og få mig til at trække håndbremsen. 

For jeg skal ikke på nogen måde ned af stress vejen igen. Første skridt tog jeg den nat hvor jeg lå vågen med tanker om dette og hint (arbejdsrelateret naturligvis har jeg næsten lyst til at skrive) og besluttede mig for at tænke pænt til og om mig i min indre dialog. Den bevidsthed har gjort jeg igen har fået øje på alt det gode der sker i min hverdag men også hvordan jeg kan passe bedre på mig selv. 

Relateret hertil har jeg sagt pænt nej til en opgave jeg lige kunne løse på arbejde (har ikke tid til den) og sagt til anden kollega - opgave må vente til jeg har tid. Kan ikke gøre det i weekenden. Der holder jeg fri. 

Jeg besluttede mig for at fokusere mere på ting som: hvad er godt for mig nu (fx gå på toilet når jeg skal) - hvad har jeg lyst til nu (kaffe eller te?) - hvad har min krop behov for nu (yoga, løb eller sofa) er tanker og samtaler der igen fylder lidt mere i min indre dialog med mig selv...