lørdag den 19. januar 2019

Lidt om at skære sig i fingeren og andre bedrifter...

I søndags skar jeg mig godt og grundigt i fingeren da jeg snittede måske lidt for ivrigt på den grønkål der skulle blive til en dejlig salat. Det blev dem også. Altså grønkålen. Og en dejlig salat. Men afbrud af at jeg hoppede rundt i køkkenet med en tommeltot der næsten manglede toppen. Heldigvis kun næsten. Men jeg har ikke kunnet skrive på min telefon (og derfor heller ikke skrive indlæg. For det er fra tlf jeg skriver mest...) 

Ud over at gøre et gedigent forsøg med at skære toppen af fingeren og hele selvsamme finger (det går så fint nu... det ser bare lidt klamt ud stadig synes jeg...) gik ugen med lidt af hvert. 

I lørdags flyttede famse til byen ved sundet. Så fordi hun manglede en seng og hendes lejlighed lige skulle sån lidt på plads så har hun boet her hjemme hos os. Det har været hyggeligt men har også krævet en del dybe indåndinger. Fra alle ;) så ud over at trække vejret dybt af og til har vi sørget for hun er kommet frem og tilbage og hjem til os - manden har trukket et kæmpe læs og sørget for ny seng, kørt diverse til genbrugspladsen og den slags. 

Så har jeg taget hul på et nyt strikkeprojekt. Denne gang er det Tuller der får en ny sweater: ankerstrøje junior. Strikket i det skønneste Sandnes flaskegrønne Merino ull :) hold nu fast den blir smuk. Storemusen har også lagt billet ind på et eller andet hjemmestrik i det skønne garn - jeg tror hun ønsker sig en kardigan. 

Så har jeg løbet løb i dag. Denne gang i Snekkersten. Den skønneste frostklare morgen at bruge i skoven skulle jeg hilse og sige - men Jeg måtte erkende at jeg har trænet for meget i denne uge. Benene ville ik som jeg ville. Samtidig med at ruten var noget mere kuperet blev det en lidt større udfordring end jeg havde forudset. Så jeg kom ind som nr to blandt kvinderne der løb 9 km. Helt ok. Men jeg ville nu gerne ha nakket en første plads og dermed distanceret nr to lidt mere i den samlede cup stilling. Vi løber fem løb i alt...! Manner jeg vil gerne vinde!

 



Så jeps. Ugen fik ben at gå på. I den grad. Og næste uge er eksamens uge. Ikke for mig. Men for mine studerende. Men først - sofa og mere strik. Jeg trænger - over and out herfra! Glædelig rest-weekend til jer skønne læsere ❤️

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...