Helt grundlæggende synes jeg ar januar har varet for evigt og jeg glæder mig til at tage hul på en ny måned.
For evigt. Ikke på den der åhhh gå nu væk måde. Men på den der og januar blev bare ved og ved måden. På den måde hvor jeg forleden så ned over kalenderen og tænkte. Manner januar har varet længe. Fem uger næsten.
Januar har i den grad lært mig at tage tempoet ud af min hverdag. At tænke bedre om mig selv og om det jeg bruger tid på. At prioritere min egen mig tid og nyde de øjeblikke jeg holder aller mest af og være tilstede i nuet. Nyde mine løbeture - mærke efter når glæden bobler mens jeg løber og tankerne på magisk vis falder på plads. Det er en ting.
En anden ting er at sætte grænser. Når pigerne piver for meget. Når der i et væk blir sunget danset eller nynnet og der er konstant baggrundsstøj og ingen ro til at tænke en klar tanke eller høre hvad jeg selv tænker her hjemme. Det kan jeg ikke holde ud. Så er der mor tid. På mor måden hvor ørerne hviler sig og der er tid til at være på værelserne og synge der hvis man har behov for den slags. Men i stuen og køkkenet er der ro for en stund. Det øver jeg og pigerne fortsat.
Så på den måde har januar lært mig eller genlært mig at passe på mig selv. Det fokus fortsætter jeg med fornem stund endnu.
Det øver vi også her, det der inde-på-værelset-tid (eller ude-i-haven-tid, hvor man også må larme og bøvle alt det man orker). Man bliver jo simpelthen åndssvag af at blive afbrudt hvert femte minut, hvadenten det er larm eller spørgsmål eller bare et barn der står helt stille og ser på en. Der har vi godt nok være udfordret det sidste stykke tid.
SvarSletja, det kan være udfordrende med konstant baggrundsstøj - vi er også i skrap træning hvad angår - ro-til-hjernen-tid :)
SletKh. S.