lørdag den 5. januar 2019

Lidt om en skøn lørdag i skoven

Vækkeuret ringede kl 7 i dag - på en lørdag. Fordi jeg skulle løbe løb. 

Jeg har tilmeldt mig et vinter trail cup løb der startede i dag. De næste uger hver anden lørdag (undtagen vinterferie lørdagene) skal jeg bruge på at løbe trail her rundt omkring i det Nordsjællandske. Fem lokale løbeklubber lægger skov og trails til så glade trailløbere kan Gi den gas i vinterskoven. 

Og jeg gav den gas. Havde virkelig gode ben og var top oplagt da jeg stod med mit startnummer på løbetøjet. 


Ruten var en blanding af små spor, skovbund og lidt almindelige stier. Jeg troede ikke jeg kunne løbe så stærkt på de små spor. Men det gik fint. Tre runder senere kunne jeg stoppe uret. Og på vej hjem tjekkede jeg den samlede cup stilling. Jeg ligger nr 1 efter det første løb med et par minutter ned til nr 2. 

Jeg glæder mig allerede til løbet i Snekkersten om et par uger - det skal nok blive sjovt!!






Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...