Juleferie - jul - og sager betyder også juleafslutninger - og på mit arbejde har vi en god tradition for at invitere hinanden hjem til julehygge, hvis man har pladsen til det. Og det har vi jo nu. Og da jeg her i løbet af de sidste mange måneder har fortalt rigtig meget om gult køkken, malerarbejde, gildesal (ikke mindst) og mange andre kvaliteter ved vores dejlige hus var det oplagt at invitere mine dejlige kollegaer og deres arvinger hjem til byen i sundet.
Så igår eftermiddags kom alle mine dejlige kollegaer på besøg hos os til jule-afslutnings-hygge-julefrokost-halløj.
Og manner hvor var det en god eftermiddag og aften. Jeg er virkelig så taknemmelig for at jeg er havnet det her skønne, skønne sted med de allerbedste kollegaer. Der er omsorg, der er opmærksomhed, der er nærvær - der er alt hvad der for mig udgør en god arbejdsplads. Jeg elsker at gå på arbejde og møde mine gode kollegaer - at jeg så også har lyst til at bruge tid med dem privat, er jo kun bedre :)
Konceptet var egentlig ganske enkelt, jeg havde sørget for gløgg, æbleskiver og rugbrød og havde bedt mine kollegaer at tage en ret med til fælles julefrokostbord. Så der var skønne salater, sildesalater, ribbensteg, fiskedeller, pålæg og så meget mere. Vi startede med en runde æbleskiver oppe i stuen, og fik samtidig lavet og ordnet den mad der skulle indtages senere.
Julefrokosten fik vi så nede i vores skønne gildesal. Og konceptet holder. Gildesalen holder. Og det er så skønt.
Vi sluttede med en gang pakkespil - og det lykkes at spille uden at nogen af børnene blev sure eller kede af det over at vinde og tabe pakker. Og pigerne - de nød at være værter for en god gang kollega-hygge. Jeg har sagt det før - jeg er virkelig en heldig kartoffel :)
Så således opløftet er jeg nu virkelig klar til at holde juleferie. Glædelig onsdag derude :)
Åh, hvor lyder altså også bare rigtig hyggeligt:) Gildesal, ahhh sådan en gad jeg godt have. Måske vi skal bygge et skur eller noget, der kan fungere som gildesal:) Hvor er det dejligt du har sådan en dejlig arbejdsplads og skønne kollegaer:)
SvarSletDet vigtigste med Gildesalen er det autentiske udtryk fx tæpper bar og sån. Så et skur aka gildesal med det rette inventar kan sikkert gå ;) ja, jeg er så heldig og taknemmelig :)
SletDet lyder da bare vildt dejligt, skønt at have det så godt med sine kollegaer
SvarSletglædelig jul
Det er guld værd at have kollegaer der er gode at være sammen med. Man bruger jo meget tid sammen hver dag :)
SletDet lyder godt nok hyggeligt. Jeg holder altid en sommerferie frokost for mine kollegaer. Glædelig jul. Kh Birgitte
SvarSletSommerferie frokost lyder dejligt og hyggeligt. Skønt du også har gode kollegaer. Glædelig jul også til dig. Kh S
SletDet lyder da fuldstændig fantastisk! Ja heldige dig.
SvarSletDet er så skønt. Jeg er også meget taknemmelig. Kh S
SletHvor dejligt med sådanne kollegaer, skønt at værne om arbejdsmiljøet-også i private sammenhænge😊🎄
SvarSletDet er det bedste sted jeg er :) og der er så hyggeligt også at ses på den her måde. God lillejuleaften til dig og dine.
Slet