torsdag den 11. februar 2016

I februar vil jeg...

Nu hvor februar næsten er halvvejs omme er det vel på sin plads at lave en februar liste. For inden jeg ser mig om, er februar forbi - og vi har gang i den første rigtige forårsmåned marts.

Februar er jo altid en festlig måned hjemme hos os - for det er Storemusens fødselsdagsmåned. I år fyldte hun syv år - og det har allerede fyldt meget på matriklen - for vi fejrede hende både på dagen den 5.2. og holdt alletiders pige-fødselsdag i lørdags. Læs indlægget her.

Så ud over "at fejre Storemusen" vil jeg i min februar få tiden til at gå med følgende...

- fortsætte min gode transportløb stil og løbe hjem en gang om ugen hvis jeg kan
- fortsætte min gode yogapraksis og hilse på solen hver morgen
- fortsætte med at gå tidliger(e) i seng, for søvn gør godt.
- strikke min egen ego-strik trøje færdig og starte på et nyt strikke projekt. Jeg tænker det skal være en cardigan. Måske jeg kaster mig ud i endu en projekt handmade opskrift?!
- nyde weekenderne med min dejlige familie
- nyde at storemusen er startet til svømning med success
- holde få gode fridage med mine tre trutter i vinterferien
- fejre min dejlige veninde M i en version 4.0

Januar fløj afsted. Jeg har stadig ikke helt forstået at den er væk - og vi er halvt (ok, næsten halvt) igennem februar i skrivende stund. På min januarliste havde jeg masser af gode ting - og hvordan gik det så med at efterleve dem?!

Jeg havde besluttet mig for at starte på transportløb - og jeg gjorde det sq. Endomondo siger 4 gange. I alt næsten 40 km med rygsæk og sammen med en god kollega. Det gik lettere end egentlig først antaget - og jeg forstår stadig ikke det har taget mig så lang tid at forstå, det er nemt at løbe hjem fra arbejde. Men det er det altså. Så jeg fortsætter. Jeg blev ikke færdig med min egen egostrik sweater - en bog kom i vejen, og jeg mistede for en kort stund mit strikkefokus - det er kommet igen, og jeg mangler lige nu kun 1/4 ærme og to rib-ærme-afslutninger. Vi fik fejret mandens fødselsdag - og hygget igennem på dagen - dejlig dag - men allerede en måned siden (hvor vildt er det lige?!). Spiselegegruppen gik over al forventning, og det var en virkelig god eftermiddag for storemusen. Hedigvis havde det sneet en del - så børnene kunne fyre en del krudt af udenfor på kælkene. Der blev serveret "spiselegegruppernes hof-ret" nemlig risengrød. :) gode venner fik jeg også set og jeg øver mig stadig i at gå i seng lidt tidliger(e) ;) men derudover var jeg jo græsenke i otte gode dage - og med den rejseaktivitet manden har på programmet i år, er det godt vi havde en god præmiere :)

Men ser jeg tilbage - så har januar været god, jeg mærker effekten af mine 32 timer, har generelt masser af overskud og er g l a d. Så whats not to like?! Så februar, bare fortsæt lidt endnu, men skynd dig for jeg glæder mig til marts!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...