Anmeldelse: en mand der hedder Ove

Jeg har netop hørt denne bog til ende - og må sige aldrig har jeg læst en bog der har rørt mig så dybt som denne. Man skiftevis griner og græder over manden der hedder Ove. Som er velskrevet af Frederik Backman. 

Ove er en regelfikseret sur gammel mand - der bor i et rækkehus. Men Ove er hverken sur eller bitter som han selv siger - han skal for fanden ikke gå rundt og smile hele dagen lang.  

Bogen starter med at Oves nye naboer bakker ind i hans postkasse - og bogen fortsætter med at beskrive hverdagen og rækkehuskvarteret hvor Ove bor og fletter fine fortællinger om naboerne sammen samtidig med at ind til flere sandheder om det samfund vi lever i blir skrevet ind i historien. 

Bogen væksler mellem at fortælle om Ove i nutiden, om naboerne og deres ifølge Ove håbløse tilgang til biler, parkeringer, regler o livet i det hele taget og fletter det sammen med dele af hans fortid og langsomt lærer man Ove at kende - han er slet ikke så sur - han er egentlig bare ked af at han har mistet sit livs kærlighed, konen Sonja - som han egentlig bare vil være sammen med igen, hvorfor han løbende forsøger at tage sit eget liv, uden at lykkedes særlig godt med det. 

Det er en fantastisk velskrevet bog. En utrolig rørende historie. Og jeg tror - en af de bedste bøger jeg har læst. Så hvis du ikke har læst den - gør det. nu!