eller kun en kæmmet lus er en god lus
Vi har haft lus. Eller rettere 2/5 dele af husstanden har haft lus. Og dem har vi så i ferien bekæmpet på bedste vis.
Og det var vores første gang vi havde de små sataner her hjemme (heldigvis for det da) - ikke desto mindre havde vi virkelig behov for at finde ud af hvad virker og hvad ikke. Så vi guuuglede - men jeg synes der mangler i den grad en anmeldelse af forskellige lusekamme og luse-bekæmpelsesmidler fra "privatbrugere" og ikke fra producenterne selv. For sjovt nok synes producenterene at lige netop deres lusemiddel er da shizzle.
Så derfor helt usponsoreret eller nåwed en anmeldelse af 2 styk lusekamme og 2 styk lussemidler.
Lusekamme
Vi lagde ud med at købe apotekets lusekam til den nette sum af 25 bobs. Og lad det være sagt med det samme, brug hellere de penge på en is, chokolade eller en kop kaf' (hvis man da kan få førnævnte for 25 kr) - den er mildest talt elendig - specielt til fint hår.
Så idag købte vi i stedet Lusi kammen, en grøn sag (gad vide hvorfor farven lige er vigtig her?!) men grøn er den ihvertfald, og den har den feature, at den ene halvdel af kammen kan skubbes op, så borsterne kan renses ordentligt, og så samtidig også gøre kammen virkelig tæt. Den fungerer virkelig godt. Den koster så også tre gange så meget som apotekets kam - 75 kr. Men er hver en krone værd.
Lusemidler
Linicin plus 15 min solution: hmmm - den dufter godt - og den virker nok også fin, men jeg er egentlig mere begejstret for Hedrin ONCE som er noget værre fedtet stads. Men som når det først er i håret er meget nemmere at håndtere. Hedrin ONCE er en slags gel, der kan fordeles i håret (ikke top nemt, for det er enormt fedtet) men det bliver i håret og drypper ikke så meget som Linicin Plus (der er nemmer at fordele, men som ikke er helt så gele-agtig som det andet lusemiddel. Det lugter bedre (linicin) men efterlader håret meget fedtet - iflg. producenten noget som virker "gå-væk-lus"agtig. Hedrin er lidt dyrere end Linicin, og begge midler er uden insektgifte eller anden kemi. Begge midler skal påføres i tørt hår, og sidde i 15 min - og bruges en gang. Man skal dog tjekke efter otte dage.
Noget der virkede rigtig godt for os var at kæmme inden vi puttede lusemidlet i håret - bare i tørt hår, for at få en del af lusene væk inden de bliver smurt ind i lusemiddel.
Vi vælger at tjekke for lus hver 3. dag nu (efter behandlingen) med en almindelig lusekæmning, for at tjekke om midlet har virket og der virkelig ikke er flere lus tilbage. (Efter storemusens første behandling tjekkede vi nemlig efter de foreskrevne otte dage - og bum, hun skulle så både kæmmes og afluses igen...)
At vi så på feriens sidste dag kunne indfange et styk børneorm, gjorde kun klamhedsfaktoren større :-/
Ingen kommentarer:
Send en kommentar