Jeg har sådan en grund stemning af ked af det hed for tiden. Min undervisning sluttede før påske og jeg har derfor skullet motiverer mig selv til at finde den spidsede blyant frem og skrive og arbejde. Det er ualmindeligt svært for mig.
Jeg inspireres af kontormakkerne. Inspireres af snak over kaffen. Af smil og grin. Af fællesskab og hygge på kontor. Når jeg er fyldt op på den konto kan jeg arbejde længe og vedholdende. Også hjemme og alene. Men når alt det sociale er skåret væk. Eller ihvertfald minimerer til zoom så er det ikke desto mindre endnu vigtigere at jeg faktisk har zoom på programmet og ikke kun “mand og børn” som underholdning og snik snak.
Jeg mangler det faglige input.
Så i dag og også i går måtte jeg sande at zoom kaffemøder skal i kalenderen. Mindst to om ugen. Plus en snak med chef. For jeg er ved at visne herhjemme. Så i går snørede jeg løbesko. I dag tog jeg cyklen. For at få fyldt op på solskins og frisk luft kontoen i det mindste.
Det hjalp. Men tårerne. Dem har jeg stadig ganske let ved at fælde. Over forskelligt. Så er det godt jeg har nogle piger og en mand der har lyst til at kramme lidt ekstra disse dage.
Fra den anden aften. Hvor vi var ude og fange Pokemon. Hele banden ❤️
Ingen kommentarer:
Send en kommentar