Lidt om at have ramt hjemme-arbejds muren

Jeg har arbejdet hjemme nu i hvad som det føles i en million dage. Jeg har ramt muren. I den grad. Også selvom... 

1. Børnene nu er i skole og det kun er manden der er hjemme om formiddagen  (han tager på arbejde hver eftermiddag) 
2. Jeg har den fineste lille kontorplads hjemme med billeder. Stor skærm og alt hvad hjemmearbejdsplads hjertet begærer 
3. Jeg har ro
4. Jeg har arbejdsopgaver nok
5. ... Og sikkert meget mere 

Jeg kan bare ikke motivere mig længere. Jeg vil have mine kollegaers selskab tilbage. NU 🙈 

Jeg kunne tænke mig ... 

kaffe på kontoret - 

hyggelige snakke om alt og ingenting - 

pendlerture på cykel eller i bil for den sags skyld 

Vejledning når jeg sidder overfor mine studerende 

Årgh jeg har ramt en mur. Den er stor og styg. Og jeg tror jeg skal acceptere den er der. Sådan er det nemlig ofte. Accept og det at kunne rumme væg og mangel på motivation får selvsamme væg til at forsvinde og motivationen til at komme tilbage. 

En slags væg hvor græsset er grønnere på den anden side ❤️