fredag den 8. maj 2020

Lidt om genåbningens faser og det at arbejde på uni

Så har statsministeren meldt en langsigtet plan ud om genåbningen hen over de næste måneder. Og gæet hvad. Uni er ikke en del af fase 2. Hvis jeg er heldig kan jeg komme ind under fase 3 men jeg tror det næppe.

Mit forsker liv består medtendels af samfundsvidenskabelig forskning og undervisning, selvom jeg er ansat på Science... Lige nu består mit arbejdsliv mest af at skrive på en forskningsansøgning, som jeg er så heldig er gået videre til anden runde sammen med et stort nordisk konsortium. Jeg tror det bliver godt - og håber virkelig, at ansøgningen går i gennem. Fristen er den 28/5 og vi får svar i efteråret... En anden del af mit forskerliv er paperskrivning - lige nu afrapporterer jeg et større projekt jeg har været projektleder på. Der skrives både rapporter og artikler, så på den måde kan jeg fint holde skruen i vandet. Når jeg ikke lige skriver, har jeg et stak bachelorstuderende, der skal aflevere deres projekter i juni. Eksamen kan i princippet godt foregå online. Dimissionen er udsat på ubestemt tid, men hvor ville det da være dejligt i det mindste at eksaminere dem uden zoom, eller Teams, men bare holde sig til en almindelig god eksamen. Men det arbejdes der sikkert på på højtryk. Det er alligevel ikke noget vi har indflydelse på - som undervisere - det tager studieledelsen sig af, hvor vi godtnok høres, men om vores ønsker også bliver virkelighed, det ved ingen ;)

Mit skrivebord de sidste mange måneder, og som det ser ud nu - så tænker jeg skrivebordet også ser sådan ud et par måneder mere..





Jeg går på sommerferie i begyndelsen af juni - og lige nu er jeg meget usikker på om jeg kommer tilbage før. Det ville godtnok være skønt.

Men uanset hvad, så er vi herhjemme landet en rigtig fin hverdag nu. Pigerne cykler selv i skole - og cykler også selv hjem igen. Jeg næsten hjemme hver eftermiddag, og hvis jeg ikke lige sidder i møde, så har vi en lille kom-hjem-pause, med te og boller og fortæl hvordan din dag har været. Ret hyggeligt faktisk. Og det er en luksus, som jeg sætter stor pris på - den ekstra familietid vi har fået ved ikke at skulle "passe" pigernes svømning oven i et arbejde - har virkelig givet os mere fælles tid. Og det er jeg meget, meget taknemmelig over.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...