mandag den 4. marts 2013

Tanker om to børn med samme fødselsdag...

Tænk, at have en at dele livet med på denne måde <3
I weekenden var jeg sammen med min gamle tvillingemødregruppe og deres skønne børn. Det er så dejligt at se damer og børn, og snakke, grine og bare være sammen. Også tiller og tuller synes det var skønt at lege et sted hvor der er to legesager af næsten alt :) det er jo en luksusting, så kan man altid bare finde én anden af fx. en hund på en pind, til at skubbe med eller hvad det nu lige søster-lagkage leger med, som man NØDVENDIGVIS også må lege med LIGE NU!! for ellers bryder trunternes verden sammen lige så meget LIGE NU... Der slog det mig hvor vildt det egentlig er, det at have to børn med præcis samme alder. Jeg har tænkt lidt over når jeg ser andre tvillinger, synes jeg tit at det er vildt, tænk at have to på samme alder, og jeg får straks den der respekt følelse, man ved ligesom hvad: 1) der venter, når man snakker med tvillingegravide; 2) hvordan det er at have to spædbørn når man ser en fyldt tvillinge vogn, med en træt mor ved rattet og en kop kaffe '2go' eller 3) hvor sjovt det er når de er tumlinger...

Det hander om at holde fast - bemærk Tiller i forgrunden også har en lift over skulderen ;) 
Men der ligger også noget andet i det for mig. Det går op for mig, når jeg ser tvillinger - især dem i tumlinge alderen, uanset om de ligner hinanden meget eller ej - så tænker jeg det er for vildt!! Tænk, at man kan ligne hinanden så meget (hvis de er enæggede). Tænk, at være forældre til to børn på samme alder, og tænk at have børn der ligner hinanden så meget. Først dér tænker jeg, shit og det har jeg også! Jeg har også tvillinger, der ligner hinanden så meget - og andre tænker måske det samme om mine piger? Vi står midt i det - med alle de overvejelser der følger med - først vuggeren - samme stue (tjek) - men hvad i børneren (lige nu har vi valgt samme stue, fordi storemusen stadig går i børneren når trunterne rykker op, og vi ønsker ikke at en af pigerne går sammen med storemusen, mens den anden er alene på den anden stue... - tænk, at gøre sig de her tanker...), hvad i skolen - hvad når de bliver større (kan de overhovedet det?!) Min pointe er - jeg synes jo ikke det er vildt, når jeg selv ser på mine piger, men når jeg ser andre i præcis samme situation, kommer jeg til at tænke på hvad vi står midt i, alle de ting man tænker over, alle de ting man skal tage stilling til... Det handler jo om børnenes udvikling, at passe på dem enkeltvis, men også at passe på det bånd der forbinder dem. Det er godtnok et stort ansvar!!

Far tumler med trunterne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...