eller - hvornår må vi cykle til børnehaven, mor?
Vi er jo som (måske) bekendt begyndt at cykle med de to små trutter i trafikken. Og det går egentlig rigtig fint. Pigerne har nu i et halvt år cyklet og øvet sig i at cykle og række hånd ud og alt det der, på den store parkeringsplads lige bag ved hvor vi bor - og har måske tilsvarende længe plaget om at komme ud at cykle på deres egne cykler sammen med os voksne. For de træner - for at få lov til at cykle til og fra børneren, ligesom Storemusen også gjorde for 2 år siden.
Et er at træne, noget andet er og finde en måde at cykle på, når man har to piger der lige-gerne vil cykle.... Læs her om vores første tur ud i den rigtige trafik med Tiller og Tuller
Når man har twins får man en slags fordelingsnøgle (det har vi ihvertfald fået) hvor det at skiftes til noget er nøglen til fred og fordragelighed her på matriklen. Så pigerne ved godt, at når vi siger - nu er det Tullers tur - så er det Tillers tur næste gang. Så løsningen til - hvordan kommer vi til og fra børneren og samtidig give pigerne mulighed for at cykle lå i den her "vi skiftes"-ting. Så nu cykler jeg på "min" cykel og har en twin bagpå - mens den anden cykler hjem. Udturen er det oftest manden der står for, og der er "at cykle selv" ingen mulighed, for det tager simpelthen lidt for lang tid (endnu). Det kommer, tænker jeg.
Det der jo også sker på de ture er, at for hver tur - som de selv klarede - bliver de 1) mere trafiksikker, og 2) stolte over at de klarede turen i fin stil. Og det ryger jo lige ind på selvværdskontoen hos de to 4½-årige. Og det er jo hele meningen med øvelsen også!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar