Når et liv slutter

En af vores rækkehus-vi-hilser-og-snakker-og-sludrer-venner er død. Sådan helt død - på den der - jamen vi var jo slet ikke færdige med at snakke med dig måde...

Der var et eller andet ved lejligheden da vi kom hjem fra ferie for 1 1/2 uges tid siden hvor jeg tænkte - nå, jamen du er nok på ferie - må det bekomme dig vel. Mystisk var det alligevel. For h?n havde jo intet sagt om den ferie. Da jeg så mødte ex'en ved postkassen i formiddags og spurgte er det ferie tid? Og svaret var nej - h?n er død var jeg alligevel ret målløs! Og ked af det. For vi var slet ikke færdig med at snakke. Vi havde jo bare sagt god ferie! Vi ses! 

H?n efterlader to piger der er nogle år ældre end Storemusen. Vi havde da godt bemærket at helbredet skrantede -og det gik ret stærkt med det skranteri og havde holdt ekstra øje med om alt var som det skulle det sidste stykke tid - lige kigget om der var lys og om h?n var hjemme og sådan - snakket når vi mødtes, for h?n virkede ikke helt rørig mere. Og nu - så er det bare slut, hjertet kunne ikke mere. 

Livet er skrøbeligt. Og man skal passe på dem man har - kysse hinanden ordentlig farvel - for et god ferie eller ha en god dag - vi ses senere kan lige pludselig være det sidste man får sagt!