tirsdag den 14. marts 2017

Lidt om forkølelse og den slags...

Jeg er i skrivende stund ved at drikke mig igennem fjerde kande te på to dage - noget klatøjet, med stoppet næse, dog ikke lægere med den følelse af at have vand i ørerne og dertilhørende tunghørhed og nåhhh ja, en fornemmelse i halsen som om jeg har stillet sulten med sandpapir - af den grove slags. Det kom listende allerede kl. ca. 21 nul dut, tirsdag aften i sidste uge, da det sidste møde i projektopstarten sluttede på Nordfyn. Lige der kunne jeg mærke at noget var i gærde, jeg fik ondt i halsen og stemmen lød hæs.

Efter tre uger med fem aftenmøder, inklusive en tur til Ålborg (hvor et møde fandt sted for 14 dage siden) er der tror jeg ikke noget at sige til at kroppen forsøger at sige til dens indehaver, at tempoet bliver nødt til at være dernede hvor alle kan være med. Og det kan jo så passende gøres med en strid forkølelse... eller nåwed.

Det er ikke fordi jeg har haft travlt de her sidste uger (ihvertfald ikke så meget som før vinterferien) - men jeg har bare haft de der aftenmøder, og tilsvarende få ret lange dage på arbejde - men i et langsomt tempo.... Men hvis der er noget jeg virkelig er ringe til så er det aftenmøder. Jeg holder simpelthen for meget af at sidde på sofaen og slappe af til den slags. Sådan har det egentlig altid været. Om aftenen - der er jeg en sofakartoffel.

Igår var jeg hjemme og syg, dagen gik med at jeg så det skiksydning jeg havde optaget i weekenden (det var virkelig super dejligt at se, for jeg havde med vilje ikke fulgt med i resultaterne, så det var som at se det hele live...).... Og med at drikke te med honning. Jeg var ret sølle, synes jeg selv - så jeg passede min plads i sofaen, og sørgede for den ikke blev kold :)

Idag skulle jeg egentlig have undervist - en hel dag... Men da jeg gjorde status i går eftermiddags på host, snot og ondt i ørerne - og min kollega (som jeg skulle undervise for) nærmest opfordrede mig til at blive hjemme med sin mail "jeg har noget jeg selv kan fylde i dagen - så vi flytter bare din undervisning 14 dage..." så var beslutningen ikke synderlig svær. Idag går det noget bedre, men jeg bliver hjemme og arbejder her fra køkkenbordet. Med te "on the side" - og lommetørklæder, rigelig af dem. For idag nyser jeg. Det med tunghørhed og ondt i ørerne er heldivis væk igen, og halsen har det lidt bedre - men at dele diverse nys med mine kollegaer giver ikke rigtig mening...

Over and out herfra

4 kommentarer:

  1. Rigtig god bedring :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Atju, atju - ehrm jeg mener tak :) Kh. S.

      Slet
  2. Lidt forsinket god bedring. Håber du er endnu bedre når du læser det her:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak søde Mette. Nu er jeg blot træt. Træt i det hele taget og træt af snot nys og host... så status er nok status quo 😷🤧

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...