Lidt om alt for meget arbejde og det med nedsat tid...

Som I læsere jo måske godt har luret har jeg virkelig arbejdet meget de sidste måneder. Det er der jo egentlig ikke noget odiøst i, for normalt arbejder man jo 37 timer om ugen. Og det har jeg jo også gjort kan man sige. Problemet er bare at jeg ikke skal arbejde 37 timer om ugen, men faktisk kun 32 timer. Det er det (altså de 32 timer) jeg får løn for...

Det giver et plus på fem timer om ugen, når man arbejder som om man er på fuld tid, men kun får løn for de 32 timer af dem. Det holder jo ikke. Og grunden til jeg er så nøje regnende, er jo lige præcis det faktum, at jeg kun får løn for 32 timer, og ikke 37 timer. Der er jo også økonomien i det - det koster jo på bundlinjen, at gå ned i tid, ing?!

Gunden til jeg i sin tid gik ned på 32 timer var at jeg ikke følte jeg kunne være den mor jeg gerne ville - og jeg konstant havde dårlig samvittighed over mange forskellige prioriteringer i mit liv. Det kan man læse om her. En af årsagerne til at jeg prioriterer mig tid, hente børnene tidligt, og tid til træning er at jeg jo for efterhånden tre år siden gik så meget ned med flaget, at lægen sygemeldte mig i 2 måneder, og jeg brugte ca. 3 måneder efter sygemeldingen på at komme tilbage på fuld arbejdstid igen. Hele beretningen om "projekt oplad dig selv" kan du læse om her... Der er mange, mange indlæg - scroll helt ned, hvis du har lyst til at læse om hvordan jeg havde det aller værst.... Den tur har gjort mig mere sensitiv på hvad jeg kan (og vil), hvordan min krop reagerer når den bliver presset, og hvad jeg har behov for. Det er måske også derfor jeg kan mærke hvornår nok er nok, og jeg har ikke været i nærheden af at være så langt ude som jeg var i vinteren 2014, for jeg har fået styr på hvad der lader op, og hvad der hjælper mig for at kunne navigere i det her arbejdsliv :)

Det hele handler jo i grund og bund om balance. Det handler om at man kun har de ressourcer man nu har, og kommer der mere knald på et sted (fx på hjemmefronten med en bette vandskade), så kan man (læs jeg) ikke knokle derudaf, somom intet var hændt. Jeg reagerer på det, min krop reagerer på det - og det gør at jeg har brug for at skrue ned andre steder. Men når jeg ikke kan det pga for mange arbejdsopgaver (det med flere opgaver end 1360 timer eller hvad det nu er man skal arbejde om året når man som jeg arbejder 32 timer om ugen), så er der jo noget galt. Og det er ved at gå op for mig. For jeg har ikke tiden til at flekse lige pt. Jeg har et projekt der S K A L laves, med deadline und alles, så holder jeg fri, så går det ud over det her projekt. Det dur jo ik....

Jeg skal have MUS inden længe, her vil jeg tage en liste med opgaver med, som jeg gerne vil af med igen... For det med fuld tid, det er lige pt ingen løsning, for jeg nyder den frihed jeg egentlig har i mit liv hvor jeg kan hente tidligt, aflevere børnene - og den slags, og den fleksibilitet har vi brug for når manden også rejser med jævne mellemrum. Jeg ved egentlig ikke hvor jeg vil hen med det her indlæg, jeg tror bare jeg lige havde brug for at skive ordene ud af hovedet og ned et sted, for at kunne se - at alt for meget arbejde og nedsat tid kun kan løses ved at jeg igen afgiver opgaver. (og måske ender med at holde fem ugers sommerferie... manner fem uger, det lyder sørme kanonje)

Over and out herfra. Nu vil jeg holde fri :)

Ps. jeg har fri idag, ihvertfald til kl. 13 - for idag er sidste aftenmøde i projektopstart. Så nu - kaffe - yoga - strik. Ligesom sidste uge, og ugen før :)