Hep hey så kom foråret - erantis'serne, krokus' og vintergækkerne strutter i haven og fører sig frem, som om de virkelig vil vise, at foråret er på vej.
Det er vores første forår i huset og haven, og jeg laver havevandringer flere gange om ugen for at tilse blomsternes ve og vel (ok, lidt overdrevet - men jeg går runder i weekenden, og i hverdagen) men for realz jeg glædes virkelig ved alle de små planter der kommer op og frem og viser vej, viser at foråret er ved at komme. Jeg ved godt at marts reelt også kan gi både frost og sne, men jeg er virkelig ligeglad. Lyset er kommet, dagene er taget mere end tre timer til, og det er lyst når jeg spiser morgenmad og når jeg kommer hjem. Det er perfekt :)
I marts glæder jeg mig til
- at se hvad haven ellers gemmer af forårsblomster
- at strikke et par meget grønne sokker til Storemusen
- at arbejde meget, meget mindre, og hente børnene tidligt mindst en gang om ugen
- at prioritere mig tid, afspadsere mindst fire timer om ugen og holde mindst en formiddag eller eftermiddag fri - hver uge i marts.
- at læse lidt mere
- at nyde lyset, løbe mere og få gang i svømmeriet igen...
- at holde det sidste aftenmøde i Søndersø i næste uge.
Min februar var præget af meget arbejde, men der var tid til ferie, tid til Storemusens otte års fødselsdag og mange andre gode ting som jeg havde på min februarliste... og februar var venlig og god ved mig. På en eller anden måde red jeg på en bølge af glæde, en bølge af overskud over at jeg bare er lykkes med ting. Den følelse varer lidt ved endnu, og jeg forsøger at holde fast i den så godt jeg kan.
Vi fik fejret storemusen to weekender, nu mnagler vi bare pigerne i klassen, det skal vi lige se hvordan vi lander med vandskade und alles. Måske gør vi det til sommer, så kan vi holde det sammen med hendes bedste veninder der også fylder otte (bare senere på året...) - Vinterferien tilbragte vi i eksil fra vandskade, larm, vvs'er og andet skidt og møg hos min mor i det Sønderjyske. Vi nød solskin, cafebesøg, skov og sager - og ugen fløj afsted. Vandskaden fik vi både mere og mindre styr på. Der er stadig et enkelt hul der drypper, bryggerset er stadig ikke brudt op, men eting tørrer for her står to affugtere som suger, pruster og stønner. Men der bliver mere og mere tørt for hver dag der går. Jeg har tilbragt rigtig meget tid med benene oppe, men det kunne godt ha' været mere endnu. Så jeg satser på flere fri-formiddage og fri-eftermiddage i marts, for jeg trænger...
Nu har jeg jo skrevet månedeslister i lidt over 2 år efterhånden... et lille tilbageblik til marts 2016 og marts 2015 (hvor jeg lige kunne se, at jeg skrev på min afhandling og skulle til at indsende artikler...)
Håber du finder lige den bog, der gør at du får læst i marts ;-) kh. Birgitte
SvarSletJeg håber os jeg kommer igang med at læse igen. Jeg har jordens søjler liggende. Den har jeg læst for meget lang tid siden. Men den kunne gost tåle en genlæsning :)
Slet