#pendlerlivmenkuntillåns

Igår postede jeg et eller to billeder af min tur til provinsen med # #pendlerlivmenkuntillåns over på Insta.

arbejde på vej til provinsen - man skal jo holde på nogle af traditionerne...

Turene (i denne og i sidste uge) vækkede en del minder - både af de gode og af de mindre gode. De gode har jeg skrevet om her. Men mindede mig mest af alt om at være taknemmelig for det liv og det arbejdslivsskift jeg i sommeren 2014 tog.

Det var et skift fra tidlige morgener og lang pendling (dog i en fast stilling) - til en aftale om 9 mdrs ansættelse tæt på bopæl, med mulighed (læs krav!!!) om at skrive et styk afhandling færdig i løbet af de ni måneder. En stilling som siden hen er fast - med mega gode kollega og et næsten perfekt arbejdsmiljø oppe i skoven!

Igår da jeg sad i toget på vej hjem sammen med en million andre pendlere (i hvilekupe med pladsbillet forstås - lidt har jeg da lært af at pendle i 1½ år - blandt andet hvilke afgange det er smart at have en pladsbillet på) - gik det op for mig hvilken rovdrift jeg egentlig har drevet på min krop, og mit overskud. For igår, på vej hjem arbejdede jeg ikke - jeg mediterede og nød at jeg havde en time til mig selv, hvor jeg bare kunne se ud ad vinduet - og lade tankerne flyve.

Når man står tidligt op, for at nå det første lyntog og arbejder fra klokken lidt i seks og en time frem, cykler på arbejde, underviser i fire lektioner, tager toget tilbage og arbejder i toget - henter børn - og er i det hamsterhjul så er der ikke meget tid til sig selv tilbage når kl. slår halv otte og børn er puttet. Ideelt set burde jeg nok ha' gået i seng sammen med børnene for at få mine 7-8 timers søvn som jeg egentlig har brug for. Det gjordet jeg ikke. som i overhovedet ikke. Så jeg har i 1½ år sovet alt for lidt. arbejdet hele tiden (sådan føles det ihvertfald). Så er det jo klart man (læs jeg) kører træt i dét hamsterhjul.

Storebælt - der tipper ;) men pænt det var det!!

Så de her ture over storebælt - som der kommer lidt flere af det næste halve år er helt ok. For de gør, jeg bliver mindet om at jeg skal være taknemmelig. Og glad - for det her arbejdsliv kommer i mange variationer. Og der hvor jeg er nu. Er det rætti rætti godt. Det fik jeg vidst også sagt til min MUS her den anden dag.

En anden ting jeg gjorde igår - selvfølgelig skulle jeg også på tur - så her et enkelt billede af det område jeg skulle se :)