Manden fortalte pigerne igår over morgenmaden at i morgen (i dag that is, red) så må man gerne lave fis med hinanden, og fortælle ting der ikke helt passer. Man skal bare huske at sige aprilsnar bagefter.
Da jeg hentede børnene igår og vi gik hjem fra skolen, sagde Tiller "Mor der er hul i dine sko" og jeg faldt i med begge ben og spurgte selvfølgelig straks "Ej, hvorhenne?" Kiggede grundigt, og kunne så konstatere - nej det er det da ikke. Tuller supplerede og fortalte at far har sagt man må lave fis med hinanden og sige noget bagefter - jeg kan bare ikke huske hvad.
Og så faldt ti-øren nååå, far havde fortalt om aprilsnar.
Og siden hen har vi fundet på sjove børnevenlige aprilsnar herhjemme - og kørt aprilsnartema siden igår eftermiddags/aftes.
Nogen skulle have døde mus på madpakken
Nogen (mange) har haft hul i bukserne, hul i underbukserne, plet på trøjen og.så.videre.
Og det er lige sjovt hver gang. For man blir altså taget med bukserne nede - og falder i - ikke hver gang men selvfølgelig. er vi med på aprilsnar herhjemme.
Og det er altså (også) en af de ting jeg elsker ved at mine børn bliver større. De forstår mere og mere af verden omkring dem, traditioner og så videre. Det er dejligt. Og hyggeligt. Og rart. Tænk at have børn der er med på aprilsnar :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar