tanker om antallet af børn...

I blogland florerer pt en del indlæg om antallet af børn - hvornår skal man stoppe, hvor mange børn ønsker man sig (ofte tre) - er det her den sidste barsel (efter barn nummer to) - skal jeg aldrig mere mærke en nyfødt og høre gryntelydene osv.

Det påvirker mig på mange forskellige måder. Vi har altid vidst, at vi stopper ved vores tre sunde og raske piger. For fire børn er virkelig mange synes jeg/vi. Og ved fire skal logistikken for alvor tænkes igennem. stop en halv: det skal det faktisk også ved tre: 1) der kan ikke sidde tre børn i autostol på bagsædet af en alm. stationcar, så bilerne blir lige en tand dyrere.... 2) mange huse "kommer" kun med to værelser plus soveværelse, så huset man ønsker sig blir lige en tand større og ja jeg ved godt man kan a) bygge ud, eller b) lade børnene dele værelse.... 3) mange "familietilbud" kører med to voksne to børn tilbud, 4) dynamikken i familien - tre børn to voksne, er bare mere dynamisk på mange forskellige måder - end to børn og to voksne.... 


Men på en eller anden måde - fra tid til anden - har jeg da også lyst til at gå på barsel igen (en tredje gang) - mærke en nyfødt - mærke liv i maven - mærke symbiosen med mit barn (mine børn, eftersom der kom to i anden omgang)... og give Tiller og tuller mulighed for også at blive storesøstre...
Ligesom Storemusen også er storesøster...

Men tænker jeg grundigere over mine tanker og lægger følelserne lidt på hylden - og ser på økonomi* for eksempel - ville vi så med barn nr. 4 have råd til at: - tage på ferie, som vi gerne vil (det kræver en endnu større bil, det med fire børn) - ville vi kunne have den livsstil som vi har nu, hvor vi egentlig har råd til de ting vi ønsker os (og med ting tænker jeg ikke kun materielt, men fx oplevelser...), samtidig med at jeg er på 32 timer - ville jeg have tid til at løbe, eller svømme og dyrke lidt 'mig-tid' som jeg har så meget brug for? Med andre ord - ville jeg have overskud til alle tre der er der nu, plus en til plus mig og nååååh, ja også manden... ;) Og så lige pludselig - er spørgsmålet, eller måske mere længslen efter nyfødt, barsel, symbiose osv. - ikke så brændende mere - for i min optik, skal ting hænge sammen. På flere plan. Og det gør den for os nu....#nuernu

For tre børn giver masser af dynamik i familien - for når antallet af børn overstiger antallet af voksne, mangler der (ikke altid, men ofte) nogle hænder, eller ører til at lytte, eller bare tid til at kunne køre børn til aktiviteter (så længe de er små) - og sådan noget. Og lige dér er jeg meget tilfreds og minder mig selv om at man også kan være glad for det man har, efter devisen #nuernu

Ps. det her er ikke en kritik af indlæggene - jeg ønsker mig flere børn end to - men måske bare et lille pip fra "den anden side" altså fra en mor med tre børn. 

*som jeg sys er et vigtigt punkt når man kaster sig ud i det med børn...