Første gang var det otte dage i USA. Midtvesten nærmere bestemt. Der hvor der produceres korn.
Anden gang var det Ungarn. Ned og besøge en opkøbt virksomhed - tre dage.
Tredje gang (som er Idag) bliver det Spanien. En dag - eller fra søndag til mandag.
Fælles for alle tre gange er at det altid er med ultra kort varsel. Denne gang: en uge. Ligesom turen til Ungarn, hvor turen også var "næste uge". Turen til USA var lidt bedre planlagt. Der var der godt 14 dage til afgang.
Pigerne tager det egentlig fint nok. Altså set i forhold til at de egentlig ikke rigtig gider at far tager ud på rejser. Storemusen sagde det så fint sidst. Det er altså mest dejligt at have jer begge hjemme. Det sys jeg egentlig også :) Jeg er blevet bedre til at bede om hjælp. Spørge om Storemusen kan lege hos nogen. Det gør jeg også på mandag. For liiiige på mandag er der undervisning på programmet. Hvor jeg skal møde på et fast tidspunkt og først har fri når timerne slutter. På de tidspunkter er det meget rart kun at skulle svinge ind-om en institution og hente børn. Og så hente ældstebarnet hjemme hos nogen i stedet for "næsten som den sidste" ovre i SFO'en. Ellers tager jeg det lidt som det kommer de der dage hvor manden er væk.
Så på søndag er jeg atter engang græsenke bare en enkelt dag. Men det skal nok bli fint :) det er jeg sikker på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar