Idag var jeg igen en tur i provinsen - ligesom i gamle dage. For at gøre det "næsten helt rigtigt" tog jeg afsted før hønsene står op ;) Og fordi DSB i disse dage er voldsom udfordret med at få deres tog til at køre hen over noget sporarbejde på Fyn valgte jeg den luksus at køre med gamle gode kollega T her fra København og helt til gammelt arbejde. En tur der mindede mig om hvor taknemmelig jeg i bund og grund er for at have skiftet arbejde.
Taknemmelig for
at de tidlige morgener med vækkeur der ringede kl. 04.30 er en saga blot
at jeg ikke længere skal køre to timer (eller rettere 2½ time) for at komme på arbejde
at jeg stort set selv bestemmer hvornår (og hvor) jeg møder med mit nye arbejde.
at jeg ikke længere er så enormt afhængig af at togene kører!
Det betyder ikke at jeg ikke virkelig holdt af mit arbejde på Fyn. Jeg var vild med det. Elskede turene med de studerende. Nød enkelte overnatninger på skolen, havde kollegaer som jeg virkelig holdt af. og sådan noget... men når det så er sagt, så har jeg det meget nemmere som i m e g e t nemmere på nyt arbejde, hvor logistikken virkelig er ti tusinde gange nemmere. Alene det er jo noget jeg gang på gang, og særligt efter dage hvor jeg har pendlerlivet til låns - sætter umådelig meget pris på - og er taknemmelig over!
Inden mødet/ interview til projekt idag mødtes jeg med god gammel kollega B. for at drikke kaffe, mindes gamle dage, og snakke phd. arbejde. Grine. Snakke. Meget. og længe! Det (og de gode snakke i bilen med søde kollega T) er noget jeg savner allermest ved gammelt arbejde . Alle de andre gode ting fra gammelt arbejde har jeg også i den ene eller anden grad på nyt arbejde #heldigemig - jeg har gode kollegaer, der ser sjove, som man kan grine sammen med, som man kan snakke sammen med og alt det der. Når jeg så på dage som i dag lige har pendlerlivet til låns, hvor jeg lige kan snuse til det - mødes med gamle kollegaer - og komme hjem og i morgen have en hel almindelig ikke tidlig 04.30 morgen - så bliver jeg virkelig taknemmelig :)
Åh da jeg var i praktik i Skagen, var jeg også sååå glad da det var ovre! Når man er vant til 15 min på cykel i Aalborg, i skole, så er 2,5 time pr vej hård kost :D
SvarSlet- A
Ååååh, hvor jeg forstår dig - 2,5 time hver vej er virkelig hård kost! Cykel er nu virkelig at foretrække :)
Slet