... eller at vende sine piger til store skift...
I lørdags var legpladspatrjulen på tur til byen ved sundet hvor vi jo som bekendt har købt hus. Vi får nøglerne den 1/6 og har i den forbindelse jo skulle tage stilling til skole og børnehaver i området. For selvom vi har været mega heldige med insti'erne her i den idylleriske forstad - er der for langt til at køre mellem byen ved sundet og idyllerisk forstad og lade børnene gå hvor de nu går. Samtidig giver det overhovedet ikke mening, at vi skal bruge tid på landevejen - som vi jo istedet kunne bruge fx i haven, eller på stranden eller bare sammen. Så skift af insti'er skal der til.Da vi boede i storbyen var det med pladser i børnehaver jo et kæmpe pulsespil, og pladsanvisningen var ikke til at snakke med - o v e r h o v e d e t. Så flyttede vi til den idylleriske forstad, hvor vi oplevede at pladsanvisningen var til at snakke med, sådan lidt ihvertfald. Men i forhold til pladsanvisningen i byen ved sundet, er der alligevel en positiv verden til forskel. Her lige nogle eksempler:
- som tilflytter får man som udgangspunkt sine ønsker opfyldt
- pladsanvisningen ændrer da lige på opskrivningen for mig, mens vi snakker sammen "for det kan jeg lige så godt gøre, det er jo nemmere - jeg er jo inde i systemet" og ca. fjorten dage efter opskrivning får vi tilbudt plads i ønskeinsti.
Så efter at have brugt en halv dag på at køre rundt til børnehaver og mærke stederne (det gjorde vi inden opskrivningen, må jeg hellere lige skrive for en god ordens skyld) er vi ikke i tvivl om at vi med valget af børnehaven - igen - nok er ret heldige. For det første ligger den perfekt i forhold til skolen. Så vi kan faktisk parkere et sted og samle op to forskellige steder (smart, og tidsbesparende)... og for det andet, så virker stedet som et rigtig godt sted, som minder meget om det vi har nu i den idylleriske forstad.
Så børner kunne vi sætte et stort "hak" ved...Tiller og tullers pladser i ønskeinsti er "i hus" pr. 1/7... og idag har vi så også sat hak ved skolen - Storemusen er indskrevet og starter før sommerferien i sin nye klasse.
Spændende synes jeg. I lørdags, da legepladspatruljen var på tur, legede vi først på børnehavens legeplads og bagefter smuttede vi lige forbi skolen. Og her fandt vi så ud af at man ikke skal dømme fra det ydre (skolen bliver pt. moderniseret og ombygget - og ligner noget der er løgn) men istedet se på de indre forhold ;) - altså det der er moderniseret er både lyst og åbent - som vi også blev bekræftet i idag da vi var til møde med skolen... lyst, åbent, innovativt, kreativt og en masse andre ting, som jeg er sikker på vi bliver glade for!
Så ved at tage på legepladstur, se ind ad vinduer - være nysgærrig og snakke om alt det nye (og ikke mindst spise en kæmpe is i lokalområdet) forsøger vi på bedste vis at gøre pigerne klar til det skift der kommer lige om lidt :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar