Status på farvel sut...

Jammen det går virkelig (overraskende) godt med det der projekt farvel sut, som dumpede ned i vores familie den anden dag i sidste uge.

Tuller snakker sig i søvn (lige som hendes storesøster også gjorde det).
Tiller lægger sig og sover (bum, spørger lige - min duddi - men kender svaret - og falder så rigtig godt i søvn).
De sover godt om natten.
De plager ikke om dagen.
De snakker meget mere
Vi har færre konflikter (om sutten ihvertfald - ikke få konflikter så'n generelt speaking...)

Jeg ved ikke hvor meget de har forstået af hele suttefeen konceptet - men det er sådan set også ligemeget, for det går simpelthen så godt. Weekenden startede ret tidligt lørdag (kl. 5.30) men søndag sov de to små allerede en time længere. Jeg vågnede ved at de to fortalte hinanden at de nu tog sokker på. Og det er jo dejligt at vågne til. Jeg kan godt nogen gange (læs forbavsende tit) tænke, åh - jeg kunne godt tænke mig at stikke den ene eller anden en sut, l.i.g.e. nu men den mulighed findes jo ikke længere. Og det er faktisk ikke fordi de plager efter sutten, næh - det er fordi jeg har behov for lidt stilhed. For de snakker, meget, og længe uden sut. Men det var jo også en del af formålet - mere snak, minde sut, bedre snak, flere ord og en bedre udtale. Men i forhold til Storemusen, synes jeg (og manden) at det går nemmere. De to er jo også et halvt år yngre - jeg ved ikke om det spiller ind, men det kunne godt være at det alligevel havde en lille bitte indflydelse...

Så med fare for at nemesis - der jo virkelig er arnestedet til alt ondt... Så går det faktisk rætti' rætti' godt her i Cirkus Melbollis med tre piger uden sut.