Men vi var så i Assens og boede på Marcussens hotel lige ved havnen*. Lige ved vandet. Desværre var der var ikke meget tid i programmet til at komme ud. Men jeg kom ud, for jeg har et projekt der hedder oplad dig selv... Så fredag morgen inden morgenmaden gik jeg ud til vandet. Og jeg gik ikke bare som jeg plejer. Jeg benyttede lejligheden til at træne min gående meditation, mærke hvad der sker i kroppen, fødderne og hvilke tanker der dukker op når jeg går, men lade dem passere som skyer på en blå himmel, lader være med at gå ind i dem, men observerer dem bare.
Går langsomt, uden at se op men lytter, finder et sted i solen ved vandet hvor jeg kan hære bølgerne. Stiller mig godt tilrette og lytter. Lytter til bølgerne der slår mod stenene. Mærker min krop, mærker hvilke kropslige fornemmelser der er i kroppen, er øm i ryggen, er træt, men enorm rolig, mærker efter hvilke følelser der dukker op, ro i sindet, og en glæde som jeg ikke har mærket dagen før. Spørger mig selv hvilke tanker der dukker op, og fokuserer på vejrtrækningen, åben og rolig jegtrækker vejret ind og puster ud, åben og rolig, fokuserer igen på mine tanker, der kommer ingen - jeg er tømt for tanker, føler mig stadig glad og mærker en dyb ro inden i. Kroppen og ryggen værker stadig, forsøger at trække vejret med en ømme ryg, og mærker jeg har kolde hænder. Det blæser. Har fået for lidt tøj på. Trækker vejretdybt og vender om, går hurtigt tilbage og er glad, kan mærke et overskud jeg ikke havde dagen inden. For dagen igår (torsdag i sidste uge) var dårlig. Men det gider jeg ikke skrive om, for jeg fik vendt det gennem min meditation ved vandet, som virkelig var lykken. Og jeg gjorde det igen idag (hvor jeg var i byen ved vandet i en hemmelig mission) - og kunne igen fornemme er ro og styrke, som er helt fantastisk :) så vand og meditation holder - virkelig!
* anbefaling: mangler du et sted at tage hen på kæreste weekend, så tag til Assens. Det er et virkelig lækkert hotel, og serverer super lækker mad :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar