Så røg den, rokketanden altså!

Ja, igår da vi spiste aftensmaden - røg rokketanden - midt i lasagnen kom Storemusen til at tygge på noget hårdt kant - og så pev hun noget. Vi fik tørret blod og sager op, og så spyttede hun ellers tanden ud så alt piveri blev forvandlet til glæde, stolthed og mere stolthed.

Det føles helt anderledes i min mund nu, mor. Der er et hul her, og noget spidst der og sådan fortsatte det resten af aftenen. Jeg glæder mig til at komme i børnehaven i morgen, så vil jeg vise mit hul.Jeg er den eneste der har tabt en tand i børnehaven, mor. Ingen andre har tabt en tand endnu. Hun er så stolt og glad - det lyser ud af hende. [Vi som forældre, og især moren er nok også ret stolt - på Storemusens vegne] Det er også ret godt at have hele to små søskende som gerne både vil holde den lille tand, se hullet hvor tanden har siddet, ikke bare en gang - men glædeligt flere gange. Fik jeg sagt hun var stolt?!

Sådan ser man ud når man lige har tabt sin rokketand

Vi vidste godt, den var på vej ud her i weekenden, men at den skulle ryge igår under aftensmaden var der ingen der havde troet. I løbet af dagen havde vi skåret morgenbollerne og frokosten ud i små bidder, for hun kunne ikke tygge på noget som helst. Så røg rokketanden 1½ måneder efter vi opdagede den første gang. Og tanden ved siden af rokker også... Så ja, der sker store ting og sager i #cirkusmelbollis.