Den her uge har jeg skruet op for mit nye arbejde - eller måske jeg skulle skrive mit helt gamle arbejde for det er jo faktisk min tre-kvart færdige PhD afhandling jeg har støvet af og som jeg nu er igang med igen! Og hvor føles der bare godt og virkelig rigtigt. Dejligt at komme tilbage til den verden som jeg kender så godt og som jeg nok egentlig også trives med... Det føles godt helt nede i maven - jeg er så L E T T E T over jeg ikke længere skal køre til provinsen først med stog og så med lyntoget for at arbejde. Det går mere og mere op for mig at det - altså transporttiden - nok har været hovedårsagen til jeg ramte muren og mærkede stressende klamme hånd. Men også det har udviklet mig som menneske. Som kone til verdens dejligste og virkelig rummelige mand. Som mor til tre skønne piger. Som veninde - som datter - som søster og som ven. På mange forskellige måder - primært nok fordi jeg har været tvunget til at tænke mere over nogle af mine egne handlemønstre og tænke over hvad andres handlinger gør for og ved mig. Jeg har valgt fra og valgt til. Jeg er stadig midt i processen - men jeg finder mere og mere af mig på min lange vej og det er dejligt. Et stort skridt på denne proces-vej tog jeg da jeg fik det nye arbejde. For der bliver mere og mere klar over hvor meget jeg glæder mig til vores kommende helt almindelige hverdagsliv hvor vi for eksempel alle fem kan sidde og spise morgenmad sammen. Se - det betyder noget for mig!
God tirsdag aften derude :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar