Lidt om gamle minder og hospitaler

Den der sygdom som lige pt hjemsøger matriklen  med 14 dages mellemrum må i og for sig vældig gerne forsvinde igen - det er kun ganske lidt fremmende for mit arbejdsliv og de opgaver der pt er på mit skrivebord.

 Igår eftermiddags havde Tiller vældig behov for at flade ud og ligge på en madras på Storemusens værelse. Hun ville hellere ligge ned og slappe af end at hjælpe med at lave aftensmad. Det fik hun naturligvis lov til og mens vi andre spiste Tullers supersovs (kødsovs) som Tuller havde hjulpet med at lave fik Tiller lige en bette morfar.

Hun var stanghed da hun vågnede. Så hun kom over i vores seng hvor hun sov videre. Indtil kl 6 her til morgen. 

Vi havde for en sikkerheds skyld taget en aften urinprøve for hun havde haft lidt for mange uheld til jeg var blevet lidt mistænksom. Og mistænksomheden kom et sted fra. Fra vores oplevelse med en blærebetændelse der fik lov til at udvikle sig til en nyren bækken betændelse (fordi vi ikke havde lagt mærke til nåwed...) Så i morges efter endnu en lidt grumset urin prøve ringede jeg til lægen for lige at bli tjekket for blærebetændelse eller andet (ikke mig men Tiller) og så startede møllen ellers. Så hvad der egentlig bare skulle have været et bette lægebesøg udviklede sig til en længere historie. 

Et for højt infektionstal sendte os videre til børnemodtalelsen - hvor vi fik lov til at levere endnu et par urinprøver - og en blodprøve (stakkels bette mus blev fuldstændig svedt og angst over at skulle stikkes) første forsøg blev ikke til noget da både stikke-damen og sygeplejerske vurderede det som umuligt at stikke og aftage blodprøve på lille trutten. En time senere kom gammel garvet super sygeplejerske og fik talt Tiller fuldstændig til ro så bioanalytiker kunne fuldføre sit arbejde til UG med kryds og bolle. Hold fast han og særligt sygeplejersken var dygtig.  

Efter endnu et par timers ventetid (de havde virkelig virkelig travlt idag. Så alt i alt var vi syv (!!!) timer på hospitalet) og  fik vi talt med to søde læger der ikke kunne forklare det forhøje infektions tal og sendte os hjem. Urinen var heldigvis fin. Det var manden og min største bekymring for den skræk sidder stadig ret dybt i os. Så nu sover hun efter En lang og begivenhedsrig dag - jeg sidder på sofaen og strikker, manden samler et skab (god arbejdsfordeling ing?!) og jeg er så absolut grydeklar.

Sol over fjorden :)

God nat og sov godt :)