Lidt om hvad april har lært mig...

April synger på sidste vers, og det er derfor på tide med en bette status over hvad april har lært mig - måneden kom og gik agtig - den kom med sne og slud, og gik med sol og sommer - med andre ord - april har været som den plejer ;)

Jeg læste Birgittes fraklip i dag, og hun konstaterede måneden har været lang men kort, eller kort men lang.

Det er nok meget rigtigt og passende for min april også. Jeg synes den blev ved og ved, samtidig med at den ene dag tog den anden.

Jeg tager en vigtig ting med mig ind i maj (og resten af året for den sags skyld). Det må være at fokus og vedholdendhed skaber resultater - og jeg skal ikke falde af på hverken det ene eller det andet - hvad jeg taler om?! Børneopdragelse ;) Det har jeg ikke nævnt på bloggen før, for jeg synes det hører under kategorien "privat og personlig" som ikke er en del af mit vindue her i blogville. At jeg alligevel nævner det nu skyldes egentlig at jeg er ret stolt af mig selv (jep, morpral...)

Jeg har igennem længere tid (siden nytår that is...) fokuseret meget på hvordan jeg taler til pigerne, hvordan vi sætter kærlige grænser, hvordan vi bruger tid sammen og hvad jeg kan forvente af pigerne (og de af mig),og hvordan jeg kan se deres handlinger (eller mangel på samme for den sags skyld) i et børneperspektiv... Det har skabt en mere harmonisk familie - virkelig. Og det er skønt. Så med fortsat fokus og vedholdenhed er jeg klar til at glæde mig til mere forår, mere familietid og mange, mange lange weekender de næste tre-fire uger :)

Lidt om børn i køkkenet...

Jeg har altid forsøgt at ha poderne med i køkkenet i det omfang det var muligt og jeg havde overskud til det...det er hyggeligt og skønt at se dem mestre flere og flere ting fra at snitte grøntsager med kniv til nu at smøre madpakker selv. 

Der er nemlig kommet nye boller på madpakkesuppen. Alle poder smører nu madpakker selv. Det tager tid. Det kræver koordinering. Men alle får det med de har lyst til at spise og jeg regner med at jeg på sigt bare slipper dem løs på den opgave alene. Det er hyggeligt at være sammen om at smøre madpakker på den måde og der er indtil nu (syv ni tretten) ingen der brokker sig over den nye opgave. 

Derudover er Storemusen lige pt bidt af en gal kogebog hun har i ganske kort tid dog ultra ihærdigt indtaget køkken og gryder for at lave mad. Hun har nu søndag som maddag og købt en kogebog med børnevenlige retter: så Idag fik vi kødsovs og hun fik bagt de skønneste boller. 

Det gode ved det er hun læser opskrifter selv. Har helt styr på hvad der skal i gryden hvornår og siger venligt men bestemt j e g laver mad mor og værfer mig ud af køkkenet. Vi er fælles om at rydde op og spise maden (but of course) og sikke godt det smagte. Det er ren win win og jeg håber virkelig at den gode vane også holder ved laaaang tid endnu. 

Lidt om mine store børn...

Fem skoledage mere så er Tiller og tuller færdige med at gå i mini sfo og Storemusen har klaret 1. klasse. Så starter sommerferien med fri og dejlige planer. Eller den starter ikke lige på fredag for manden og mit vedkommende. Men snart. 

Skoleåret er fløjet afsted. Og dermed også det første år ved byen i sundet. Storemusen er blevet så moden at jeg engang imellem kniber mig i armen over alle de kompetencer jeg kan se i hende. Jeg ser en stor pige. Der er dygtig til rigtig mange  ting. Jeg ser en glad men også eftertænksom pige og en pige der vokser med opgaver  hun vokser med vores tro på at hun kan meget mere end hun selv tror på - og så er hun vores dejlige store pige oven i hatten. Jeg er så taknemmelig over det er hende der valgte vores familie. 

Tiller og tuller er helt anderledes. Og alligevel så lig Storemusen på nogen punkter. De hviler helt anderledes i sig selv og i hinanden. De har hinanden som støtte og som base og udforsker verden sammen. Efter sommerferien starter de i nulte. De er allerede vokset i mini sfo. Holder styr på deres ting. Passer på deres ting. Og er så klar til at få fyldt mere på. De hygger sig med deres gamle børnehavekammerater i skolen. Pjatter og får skøre ideer. Nyder det nye store område benytter sig af nye muligheder og trisser rundt med vennerne. Kommer med til arrangementer på skolen - uden at knalde ud men at opføre sig som to næsten skolepiger :)

Det er vildt. Når jeg ser tilbage på de sidste mange år hvor overskuddet på lige familiekontoen har været ikke eksisterende. Hvor ferier med tre små børn ikke var opladede men næsten krævede fridage efterfølgende. Hvor vi havde to små trunter som af og til opførte sig som løsgående missiler på fortorvet. Det er heldigvis lang tid siden. Jeg savner det ikke. Med fare for at lyde som en gammel kælling som fremkalder kvalme hos nogen så Nyder vi virkelig børnene hvor de er nu. Her måtte de gerne blive et par år mere. Det er virkelig en dejlig alder de har nu!! Og tænk om fem dage er skoleåret slut :)

 Billedet har ingen sammenhæng med indlægget what so ever men her her tuller lige fodret Egon for han var såååå sulten... 

Lidt om børneopdragelse...

I takt med mit underskud blev større her hen over foråret blev min lunte også kortere i forhold til særlig de to små trunter. Og så går det aldeles stærkt med at tingene udvikler sig i en negativ spiral. Det er jeg overhovedet ikke stolt af og jeg synes erkendelsen har virkelig været hård. At min egen tilgang til pigerne har så stor indflydelse på den måde de reagerer på og agerer på. 

Heldigvis har jeg i løbet af den sidste måned - i takt med overskuddet er vokset - arbejdet meget med den her negative spiral. Jeg kunne ikke holde min egen mund og mine egne tanker ud i bund og grund. Og det var nok også det der vendte skuden...

Det er bare enkelte sætninger der er vendt fra du må ikke til du må gerne eksempelvis - du skal ikke råbe til jeg er sikker på du også kan sige det pænt. Et lille blidt klem i armen mens jeg siger Tiller hør lige når hun efter tredje gang "Tiller" stadig er igang med det tegneri eller andet som jeg gerne vil ha hendes opmærksomhed væk fra. Sætninger som jeg kan se du gør dig umage når noget har været en udfordring. Pigerne har også været efter mig for vi har lavet en lang række aftaler om ting de sys jeg har gjort som de har været irriteret over. Når jeg siger lige om lidt. Vi ved ikke hvornår lige om lidt er, mor. Så nu hedder det instedet. Når jeg har lavet kaffe færdig så kommer jeg. Eller når jeg har strikket her hen til eller når jeg har gjort det færdig jeg lige er igang med. Det samme gælder naturligvis også dem. Lige om lidt bliver mødt med spørgsmål om hvad skal du være færdig med? 

Det har givet så meget mere ro og så meget mere godt og hyggelig samvær. Og samtidig kan jeg også igen holde min mund og mine tanker ud 😀