mandag den 5. juni 2017

Lidt om børneopdragelse...

I takt med mit underskud blev større her hen over foråret blev min lunte også kortere i forhold til særlig de to små trunter. Og så går det aldeles stærkt med at tingene udvikler sig i en negativ spiral. Det er jeg overhovedet ikke stolt af og jeg synes erkendelsen har virkelig været hård. At min egen tilgang til pigerne har så stor indflydelse på den måde de reagerer på og agerer på. 

Heldigvis har jeg i løbet af den sidste måned - i takt med overskuddet er vokset - arbejdet meget med den her negative spiral. Jeg kunne ikke holde min egen mund og mine egne tanker ud i bund og grund. Og det var nok også det der vendte skuden...

Det er bare enkelte sætninger der er vendt fra du må ikke til du må gerne eksempelvis - du skal ikke råbe til jeg er sikker på du også kan sige det pænt. Et lille blidt klem i armen mens jeg siger Tiller hør lige når hun efter tredje gang "Tiller" stadig er igang med det tegneri eller andet som jeg gerne vil ha hendes opmærksomhed væk fra. Sætninger som jeg kan se du gør dig umage når noget har været en udfordring. Pigerne har også været efter mig for vi har lavet en lang række aftaler om ting de sys jeg har gjort som de har været irriteret over. Når jeg siger lige om lidt. Vi ved ikke hvornår lige om lidt er, mor. Så nu hedder det instedet. Når jeg har lavet kaffe færdig så kommer jeg. Eller når jeg har strikket her hen til eller når jeg har gjort det færdig jeg lige er igang med. Det samme gælder naturligvis også dem. Lige om lidt bliver mødt med spørgsmål om hvad skal du være færdig med? 

Det har givet så meget mere ro og så meget mere godt og hyggelig samvær. Og samtidig kan jeg også igen holde min mund og mine tanker ud 😀



4 kommentarer:

  1. Det er nogle rigtig gode tanker, du har gjort dig,synes jeg, og dejligt at høre, at det også giver pote. Nogle gange skal der ikke så meget til, at det går i den ene eller den anden retning, men det kræver et vist overskud at holde øjet på bolden, så jeg synes, det er flot, at du er nået til en erkendelse af, at noget skulle laves om. Jeg synes i øvrigt det hele lyder ret bekendt i forhold til min egen hverdag ... :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Øglemor. Ja det er meget dejligt der er en effekt af anstrengelserne. Det er virkelig en god analogi med øjet på bolden den vil jeg lige gemme og huske! Kh S.

      Slet
  2. Sikke en fin refleksion - også fra børnenes side :-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Birgitte. Jeg øver mig stadig i ik at sige lige om lidt hele tiden 😀 Noget med en gammel hund og nye triks du ved 🙃 Kh S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...