tirsdag den 13. juni 2017

Lidt om to forskellige måder at opleve samme situation på...

Lidt tanker fra i eftermiddags. Da jeg finder ud at klokken er alt for mange...mens jeg stadig sidder alt for dybt begravet i arbejdet.

Shit man, er klokken allerede 14.19, jeg når jo ikke mit tog kl. 14.38. Klapper computeren sammen samler mine ting i en stak og styrter ud af kontoret med et fast blik i øjnene og de faste "jeg skal hente børn skridt" inde i mit hovede har jeg nogenlunde denne dialog med mig selv...

Orgh manner, der er to minutter til bussen kommer, nu når jeg ihvertfald IKKE toget, det er helt sikkert - og nede på Metro perronen: 1½ minut til Metroen kommer - sig mig tror de jeg har alverdens tid?!

Fra metrovinduet ser jeg baglysene af toget, dvs. jeg nåede ikke det tog jeg egentlig havde tænkt. Pis også, så spurter jeg i stedet til perronen hvor stoget kører fra. Velforpustet finder jeg selvfølgelig ud af at det efterfølgende tog er aflyst, LORT. Står tyve minutter og venter på næste tog. Det kører langsomt mod byen ved sundet. Jeg tænker igen kør nu. Jeg skal hente børn. Har en aftale om at hente tidligt Idag! Det (altså at hente tidligt) når jeg ikke når vi fortsætter med den fart. På en station siger togføreren. Alle dem der skal af på de mellemliggende stationer skal af. Det her tog blir lavet om til et gennemkørende tog. Super tænker jeg indtil toget stopper brat efter ca 20 meter efter vi har forladt perronen. Og ender med at blive overhalet inden om af det tog der standser ved alle stationer!!! Hrmpfh...

På den anden side... Tanker fra i eftermiddags. Da jeg finder ud at klokken er alt for mange...mens jeg stadig sidder alt for dybt begravet i arbejdet.

Wow arbejdsdagen er gået hurtigt. Klokken er allerede 14.19 jeg må skynde mig at pakke alt sammen. Jeg skal jo nå at hente børnene tidligt... Heldigvis har jeg ikke spredt alle mine ting over hele bordet men lagt dem samlet i en stak. Det gør det nemmere at pakke tasken. Jeg kigger op over skulderen, for at se om en bus er på vej... : Årgh jeg er heldig at bussen kommer hurtigt Idag og jeg ikke har brug for at gå til metroen, men i stedet kan komme ned til perronen i god tid. 
Ved endestationen ser jeg netop baglysene af mit S-tog. Det er heldigt, for der kommer et der standser på alle stationer to minutter efter tænker jeg.  Der går dog lidt længere tid og jeg står og blir blæst igennem på stationen. Godt det ikke regner og Dejligt med al den vind i håret efter en lang dag på kontoret. Jeg bliver ihvertfald luftet, og får også lige talt i telefonen for at ordne lidt løse ender.

Toget kommer men turen til byen ved sundet går langsomt fordi der stadig er problemer med signaler eller andet. Heldigvis er børnene glade for deres sfo og det gør ikke noget jeg henter dem lidt senere, også selvom vi har aftalt jeg skulle hente tidligt, de er jo glade dér. En anden positiv ting ved den langsomme kørsel er at jeg virkelig får afsluttet mange af de løse ender der gjorde jeg ik ku nå svømningen i morgen tidlig. Det kan jeg nu! 

Samme historie forskellige fokus. Lige i situationer hvor jeg ikke selv har indflydelse for at påvirke den øver jeg mig i at se positivt på sagerne. Inspirationen til det her indlæg fik jeg hos MM fra twinpeaks.dk - om at se samme situation fra den ene side og fra den anden side :) Det var vildt inspirerende og meget tankevækkende at læse, og særligt hvad den slags læsning af den første historie gør ved ens mindsæt. Hvilke tanker der først spankulerede rundt i mit hovede vil jeg lade stå hen i det uvisse, men fokus kunne flyttes ved at tænke positivt om situationen som jeg alligevel ikke kunne gøre noget ved.




4 kommentarer:

  1. Det lyder som en god øvelse. Kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er os en god øvelse for mig. Og når man øver sig blir man bedre plejer jeg at sige til børnene. Måske jeg skulle sige det til mig også ;) kh S.

      Slet
  2. Det må jeg prøve næste gang jeg står i sådan en situation. Håber det virker! Jeg er jo mest typen der går efter at finde de bredest dækkende ukvemsord til enhver uhensigtsmæssig lejlighed. Og dog, for jeg kan huske dengang jeg selv pendlede. Og en dag faldt i staver på perronen, og derfor missede et tog, som faktisk havde holdt længe på stationen. Da jeg opdagede det, så satte jeg mig ned og begyndte at græde. Så meget for det!....

    SvarSlet
    Svar
    1. Åhhhrgh hvor jeg kan forestille mig din følelse. Ville også selv ha været ked af det! Og alle de onde tanker efterfølgende. Det er dem jeg er rigtig god til!
      Det lykkes altså langt fra hver gang. Faktisk er det meget mere undtagelsen end reglen at jeg lykkedes med den positive tilgang. Synes bare det er lidt tankevækkende at skrive det ned på bloggen. Så blir det ligesom mere synlig...

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...