fredag den 23. juni 2017

Lidt om Umeå på tur med kollegaer...

Igår aftes kom jeg hjem fra fire sprængfyldte dage i tre gode kollegaers selskab. Eller skulle jeg hellere skrive venner - det er en sjov grænse. Kollegaer eller venner. 

Mandag meget tidligt (kl 3.45 for st være præcis) ringede vækkeuret og efter et bad sad jeg lidt over fire ude k min bil på vej til lufthavnen. Jeg kan oplyse at flyet mandag morgen kl 6.15 til Stockholm er fyldt. Hvem skulle ha troet det?!? Lettere forsinkede nåede vi heldigvis frem til universitetet i Umeå hvor vi netop kom i rette tid til mandagens Keynote og så var konferencen ellers igang. Parallelle sessioner, mange meget spændende oplæg, gode spørgsmål, kaffe i lange baner (ok lidt overdrevet. Kaffe var der faktisk for lidt af...) og mange mange faglige snakke. 



Umeå var god ved os. Solen skinnede det var varmt (15 gr) og vi boede helt perfekt på en stor campingplads lidt uden for bymidten men tæt på en befærdet vej...). 


Mandag aften bød på skøn middag i solen ude på campingpladsen, en lille gåtur i solen til den nærmeste ica konsum og så ellers hygge, svenske jordbær, ben & jerris is, snak mere snak og lidt mere hygge. Jeg har virkelig gode kollegaer som nok mest af alt også er venner. Og Det er jeg virkelig taknemmelig for. Jeg er heldig. Virkelig heldig 😊

Jeg har to indlæg mere i ærmet om Umeå. Så stay tuned hvis du er til rejsetips og mere konference snak. 

4 kommentarer:

  1. Hvordan kan det komme bag på dig flyet til Stockholm er fyldt op fra morgenstunden - alle vil vel til Stockholm?! :)Det lyder til at du haft en fantastisk tur og jeg kender så godt det der med kollegaer som er næsten som venner. For hvor går grænsen. Jeg ville nok ikke kalde mine kollegaer veninder, men alligevel - jeg er skideglad for dem! Godt du kom hjem igen til weekenden - håber du får en dejlig en af slagsen. Knus fra Aalborg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kom så meget bag på mig for hvem er eller så tosset at stå så tidligt op for at nå et fly kl 6.15 🙃 Jeg tror jeg kalder udvalgte kollegaer venner. Ikke alle. Men få af de helt gode kollegaer de er venner 😊 Jeg kom godt hjem og nyder nu mine tre poder og manden forstås, god weekend til dig også, kram

      Slet
  2. Jeg har også en del veninder, som faktisk er mine kollegaer - nogle tidligere og nogle nuværende. Vi bruger så meget tid på vores job, så det ville være underligt, hvis vi ikke også fandt venner der ;-) kh. Birgitte

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har helt ret. Jeg har få rigtig gode kollegaer som jeg kalder venner. For ja man bruger mange timer på job 😊 God weekend! Kh S.

      Slet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...