Så da jeg sidste uge (eller faktisk ugen før sidste uge)fortalte ham hvordan det stod til i sindet - eller rettere ikke stod til med overskud og det hele var ved at forvandle sig til en underskudsforretning snakkede vi om hvad der skulle til for at der igen kom overskud i forretningen "sindstilstand" - det gode ved mænd er jo at de tænker noget mere rationelt end det her føle-føle noget som vi kvinder (jeg) engang imellem kan få hang til.
Så da jeg en eller anden lørdag for nogle uger siden sagde - nu går jeg mig lige en tur - sagde manden, find lige ud af hvad der egentlig er årsagen til det her stresshalløj som du fedter rundt i. (ok fedter rundt i sagde han ikke - men budskabet var klart - find ud af hvad der stresser dig i hverdagen)... Først sagde jeg nej - jeg bruger mine gåture til noget andet - netop ikke at tænke. Men efter en lille halv times frisk luft, vendte tankerne alligevel tilbage til hvad det egentlig er der stresser mig og bliver ved med at spøge.
Lige så stille og roligt så jeg billedet for mig - det handler om mit mor-skab. Det handler om at mit arbejde og mit billede af hvilken slags mor jeg gerne vil være ikke harmonerer (altså det gør det langt hen ad vejen - men af og til ikke...). Så da jeg kom hjem - fortalte jeg nogenlunde det her: Skat, hvis jeg går ned i tid - og jeg faktisk kan tage hjem med god samvittighed og skifte mit konstante underksud på timer på arbejde til et mere overskud eller ihvertfald balancerende regnskab - så forsvinder alt det her underskud. For jeg kan 1) hente børn tidligere, 2) løbe/svømme før jeg henter børn, eller bruge anden mig-tid inden jeg henter børn - og lytte mere til mine behov - og få lidt stilletid hvis der er behov for det. Det letter jo så heller ikke kun min hverdag, men giver os alle (og manden) mere luft i hverdagen.
Min mand er som sagt handlingens mand - og sagde - ja, så gør du det. Og straks greb jeg til handling, og snakkede med æ chef om mit (vores) ønske - og bum fra 1.11. er jeg nu nede på 32 timer om ugen. Og jeg kan mærke det her er lykken. Lige pludselig halser jeg ikke efter mine 7½ timer - men kan gå når jeg har arbejdet 6½ timer. Og dét er fedt - så dejligt - og rart, og bum, med et kom der ro på sindet :)
Så da jeg en eller anden lørdag for nogle uger siden sagde - nu går jeg mig lige en tur - sagde manden, find lige ud af hvad der egentlig er årsagen til det her stresshalløj som du fedter rundt i. (ok fedter rundt i sagde han ikke - men budskabet var klart - find ud af hvad der stresser dig i hverdagen)... Først sagde jeg nej - jeg bruger mine gåture til noget andet - netop ikke at tænke. Men efter en lille halv times frisk luft, vendte tankerne alligevel tilbage til hvad det egentlig er der stresser mig og bliver ved med at spøge.
Lige så stille og roligt så jeg billedet for mig - det handler om mit mor-skab. Det handler om at mit arbejde og mit billede af hvilken slags mor jeg gerne vil være ikke harmonerer (altså det gør det langt hen ad vejen - men af og til ikke...). Så da jeg kom hjem - fortalte jeg nogenlunde det her: Skat, hvis jeg går ned i tid - og jeg faktisk kan tage hjem med god samvittighed og skifte mit konstante underksud på timer på arbejde til et mere overskud eller ihvertfald balancerende regnskab - så forsvinder alt det her underskud. For jeg kan 1) hente børn tidligere, 2) løbe/svømme før jeg henter børn, eller bruge anden mig-tid inden jeg henter børn - og lytte mere til mine behov - og få lidt stilletid hvis der er behov for det. Det letter jo så heller ikke kun min hverdag, men giver os alle (og manden) mere luft i hverdagen.
Min mand er som sagt handlingens mand - og sagde - ja, så gør du det. Og straks greb jeg til handling, og snakkede med æ chef om mit (vores) ønske - og bum fra 1.11. er jeg nu nede på 32 timer om ugen. Og jeg kan mærke det her er lykken. Lige pludselig halser jeg ikke efter mine 7½ timer - men kan gå når jeg har arbejdet 6½ timer. Og dét er fedt - så dejligt - og rart, og bum, med et kom der ro på sindet :)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar